Ved Shanghai Motor Show har Mercedes-Benz præsenteret deres nye Concept A-Class.
Den skal erstatte den nuværende Mercedes A-klasse, og konceptbilen er udstyret med en 2,0 liters BlueEFFICIENCY firecylindret turbo/direkte indsprøjtning benzinmotor, hvor en dobbeltkoblingsgearkasse også er integreret.
Ydelsen lyder på 210 hk, og vil inden længe blive tilbudt i flere forskellige Mercedes modeller.
En 150 hk benzinmodel ventes at blive basis-versionen, mens at der vil være dieselmotorer, som strækker sig fra 130 hk til 180 hk.
En AMG-model vil også blive bygget, hvor rygtet går på en firecylindret turbomotor, som yder over 300 hk!
Mercedes er nu endelig også færdig med deres aktive fartpilot, som er med til at forudsige kollisioner, hvilket vi bl.a. har testet i Volvo V60, hvor en advarselslampe lyser op i forruden.
Designet er langt mere frækt og sporty end den nuværende A-klasse, og er allerede blevet omtalt som ’’et rumskib på fire hjul’’.
Det forventes, at den kommende Mercedes A-klasse bliver præsenteret i Frankfurt i 2011.