1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Den ultimative Volvo XC90 : Exellence
0

Den ultimative Volvo XC90 : Exellence

Den ultimative Volvo XC90 : Exellence
0
0

Mød den ultimative udgave af Volvo XC90. Navnet er Exellence, hvilket på engelsk betyder, at noget er ekstremt godt eller fint.

I første omgang har Volvo blot offentliggjort en række billeder, som vi her kan vise. Man siger dog også, at et billede siger mere end 1.000 ord, og det er såmænd også meget indbydende billeder.

Kabinen er prydet i eksklusivt læder og Bowers & Wilkins anlægget er med til at gøre XC90 Exellence til et af de mest komfortable køretøjer.

De to bagsæder er også delt op, så man kan justere det unikt, ligesom der er integreret massagefunktion og designet specielle hovedsætter, så man lettere kan slappe af. Der er dog også to foldeborde, så man kan arbejde, hvis man hellere vil det. Kopholderne kan også indstilles til at holde koppen enten varm eller kold – smart!

T8-motoren virker også som den ultimative motor til XC90 Exellence, da det er den mest innovative drivlinje til Volvo XC90. Hybridmotoren smider cirka 410 hestekræfter til alle fire hjul vha. den 2-liters firecylindrede turbomotor og elmotoren. Accelerationstiden fra 0-100 km/t er således sølle 5,6 sekunder! Ved ren elektrisk kørsel er rækkevidden omkring 42 km.

Ligesom den almindelige XC90 vil Exellence-modellen blive produceret i en særlig og stærkt begrænset serie på 1.927 eksemplarer blive solgt via Volvocars.com til de hurtigste. Salget af modellen online er dog allerede startet i Schweiz, Frankrig, Belgien og Luxembourg, mens Kina kommer på i løbet af foråret. Dette skyldes Volvo anser dette som nogle af de mest interesserede markeder. Danmark kommer først på i løbet af sommeren, og i Danmark er der ikke mulighed for at købe bilen online.

Læs også:  5 grunde til, at brugte biler stadig er et godt valg i 2024

I Schweiz er prisen cirka 915.000 kr.