1. Home
  2. Baggrund
  3. Der er fuld gang i produktionen hos KIA
0

Der er fuld gang i produktionen hos KIA

Der er fuld gang i produktionen hos KIA
0
0

I 2011 producerede KIA Motors fabrik i Zilina, Slovakiet hele 252.000 biler, som alle blev solgt på det europæiske marked, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2010.

Produktionen af motorer er også steget med 12 % til 359.000 benzin- og dieselmotorer.

Da produktionen af KIA Venga begyndte startede en ekstra motorproduktion, som øgede den maksimale produktionskapacitet til 450.000 motorer om året. – For at kunne følge med, er der selvfølgelig ansat yderligere 900 medarbejdere, som kan varetage et tredje skift som begynder i denne måned.

Med de 900 nye ansatte er der nu 3.900 arbejdspladser på fabrikken i Zilina, og man vil forøge kapaciteten ekstra, da målet er at producere 285.000 biler i år.

Præsident og CEO for KIA Motors Slovakiet, Eek-Hee Lee udtaler:

“Sidste år var meget positivt for KIA i Europa, da vi opnåede en rekord høj produktion af biler og motorer”

“Takket være vore medarbejderes betydelige indsats, er det også lykkes os at øge vores kapacitet af motorproduktion samtidig med opstart af KIA Venga produktionen.’’

“Vores fokus for 2012 er at integrere et regelmæssigt treholdsskift, så vi kan opnå fuld kapacitet i løbet af første kvartal, og efterfølgende foretage de nødvendige forberedelser til volumenproduktion af den helt nye KIA cee’d, som vil blive afsløret på Geneve Motor Show i marts. Jeg er overbevist om, at denne spændende nye model vil hjælpe os med at øge vores produktion til målet på de 285.000 biler i år“

Ud af produktionen på den slovakiske fabrik blev 23 % af modellerne eksporteret til Rusland, 10 % til Storbritannien, 9 % til Tyskland, 8 % til Spanien og 5 % til Frankrig.

Derudover kan det nævnes at Zilina fabrikken i 2011 stod for 41 % af Cee´d modelprogrammet, mens Sportage fyldte 40 %.