1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Detaljer om den kommende Golf Variant offentliggjort
0

Detaljer om den kommende Golf Variant offentliggjort

Detaljer om den kommende Golf Variant offentliggjort
0
0

Volkswagen har løftet sløret for alle detaljer omkring Golf Variant, som kommer på det danske marked i september.

Stationcaren bliver baseret på den nuværende Golf VII, og den vil blive bygget på samme MQB-platform som hatchback-udgaven.

Golf Variant bliver 105 kg lettere end sin forgænger, samtidig med at den tilbyder 100 liter mere bagageplads og benzin- og dieselmotorer, som er op til 15% mere økonomiske.

Folk køber stationcars, fordi de har brug for plads, og det tilbyder den nye Golf Variant i sandhed.

Med bagsæderne oppe er bagagerummet på 605 liter, men lægger man bagsæderne ned er der plads til 1620 liter, hvilket er 125 liter mere end hos forgængeren Golf VI Variant

Standard på den nye Golf Variant er for første gang Volkswagens XDS+. Systemet samarbejder med ESP-systemet om at give bedre vejgreb i sving.

Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

Som ekstraudstyr kan man vælge mellem DCC-systemet (Dynamic Chassic Control), som sænker bilen 10 mm eller klassisk sportsundervogn, som giver en 15 mm lavere bil.

Motor og udstyr

Under motorhjelmen bliver Golf Variant udstyret med motorerne fra hatchbacken.

Det betyder, at der ved lanceringen i Danmark er syv forskellige motorvarianter tilgængeligt.

Alle er de udstyret med Start/Stop-system, og et system der opsamler bremseenergi i et batteri.

Motorerne er tilkoblet 5- og 6-trins manuelle gearkasser, mens der er 6- og 7-trins DSG-gearkasser til 6 af de 7 TSI- og TDI-motorer.

To af dieselmotorerne er desuden tilgængelige med 4-hjulstræk, som på Volkswagen-sprog kaldes 4-motion.

Foruden de superøkonomiske BlueMotion-modeller er den mest økonomiske benzinmotor en 1.2-liters TSI, som kører næsten 20 km/l. Den mest økonomiske dieselmotor, som ikke er en BlueMotion-udgave, er den 1.6-liters TDI, som kører 26 km/l.

Læs også:  5 grunde til, at brugte biler stadig er et godt valg i 2024

Trendline-basisudgaven af Golf Variant kommer med 7 airbags, elektriske sidespejle og vinduer, ESP, aircondition, elektronisk håndbremse, dæktryksindikator og meget andet.