Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
To identiske Volkswagen rundlogo'er med blå baggrund, sølvfarvet VW-skrift og teksten Das Auto under hvert logo

Du tror, det er løgn: Her er Volkswagens nye design

30. maj 2015
|
Bilmærker, Volkswagen

Den tyske bilproducent Volkswagen har netop lanceret et helt nyt design. Det er dog ikke en spændende ny model eller en helt nye designlinje, der er på trapperne.

Som billedet her ovenfor afslører, så er det nemlig skrifttypen, der har fået en gedigen overhaling. I hvert fald hvis man spørger Volkswagens marketingchef.

Ifølge amerikanske Car and Driver forklarer marketingchefen nemlig, at den nye skrifttype, som har fået navnet “Volkswagen Text”, er “mere moderne, mindre geometrisk og har en mere dynamisk kontrast” end den tidligere skrifttype “Volkswagen Utopia”.

Ifølge marketingchef Xavier Chandon vil den nye skrifttype blive gennemgående i koncernen, så både brevpapir, brochurer, infotainment-systemet og bilernes instrumentering vil få opdateret skrifttypen. Det lyder måske som noget af en omgang, og det kommer sandsynligvis også til at koste et større millionbeløb at få integreret den nye skrifttype, men der er vist ingen tvivl om, at det er det hele værd.

Det er et amerikansk bureau kaldet MetaDesign, som har stået for udviklingen af den helt nye skrifttype, som helt sikkert vil skabe fornyet succes for den tyske bilgigant.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik