Home Baggrund Eksklusiv bilbutik: Til præsentation af ny FordStore
0

Eksklusiv bilbutik: Til præsentation af ny FordStore

Eksklusiv bilbutik: Til præsentation af ny FordStore
0
0

Fords nye ansigt udadtil, og stedet hvor kundeoplevelsen og stemningen altid vil være i top. Vi snakker om et nyt koncept fra Ford, og det hedder FordStore. Egentlig er det bare en almindelig forhandler af mærket – og dog. Faktisk er der større forskel på hhv. FordStore og almindelige forhandlere, end man umiddelbart skulle tro.

I Danmark åbnes der fem FordStores i henholdsvis København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Vi drog mandag morgen mod Esbjerg til præsentation af den nye butik og blev imponeret. Lad os starte med bygningen.

Når du kommer fra motorvejen, lægger du hurtigt mærke til det enorme blå Ford-logo. Selve logoet har ikke ændret sig længe, men at se det i sådan en størrelse er alligevel et sjældent syn. Men det virker. Du lægger mærke til butikken. I dette tilfælde nok også fordi der holdte fire stk. Ford Mustang, men det kommer vi til senere. Når vi alligevel er ved Mustang-delen, er der også en specifik grund til, at netop de modeller var stillet op.

Oplev hele Fords brede udvalg af modeller

Eksklusivt for en FordStore er nemlig også, at hele Fords brede udvalg af modeller af alle de velkendte modeller. Dette inkluderer altså blandt andet Mustang, Focus ST og alle sådanne modeller, som ikke nødvendigvis står udstillet hos de ”normale” Ford-forhandlere. Ak ja, selv den nye Ford Focus RS kommer til at holde hos forhandleren i Esbjerg og garanteret også de resterende fire forhandlere.

Læs også:  Ford hylder legendarisk filmbil
Ford Mustang Esbjerg
Ford Mustang Esbjerg. Foto: Bilsektionen.dk

Og hvad der ydermere er specielt er, at hele butikken er bygget op i zoner. Gå ind af døren og bliv mødt af en flok søde receptionister, der tager imod dig og dine ønsker. Vil du have fat i pladeværkstedet, viser de dig vej. Vil du have fat i sælgerne, viser de dig vej hertil og sådan kan vi fortsætte. Zoneinddelingen gør det nemt og meget overskueligt at finde rundt også, og det betyder egentlig bare, at SUV-modeller som den nye Kuga og kommende Edge er samlet ét sted, sportsmodeller Fiesta ST, Focus ST og den kommende Focus RS et andet sted og mere specielle modeller et helt tredje sted.

Oplevelseszonen. Et sted fyldt med tablets hvorpå du kan sammensætte din helt egen model, og så har du ligeledes mulighed for at se farve- og indtræksprøver, brochurer og metallaksfarver i 1/1. På tabletsne finder du produkt- og serviceindhold. Her kan du sammenligne alle Ford-modeller i alle farver, indtræk osv.

Man lagde i Esbjerg specielt mærke til den nye Ford Mustang og Fiesta ST. Som du kan se på billederne, var de begge placeret på hvert sit runde repos. En tilsvarende størrelse ring fyldt med lys foroven var med til at rette fokus mod netop disse biler.

Læs også:  Hey singlemand: Drop de gule og gå efter mørke biler, hvis du vil score

Vignale Lounge – personlig service fra relationship managers

Du har måske ikke hørt om Vignale Lounge før. Vignale-konceptet strækker sig på nuværende tidspunkt kun over en enkelt model, Mondeo. Ford Mondeo Vignale er en mere eksklusiv udgave af den almindelige Mondeo, og prisskiltet er da også herefter med priser fra 619.400 kr. Sæt dig ned i sofaen i Vignale Loungen i en af de fem nye FordStores og vent på en af de mange ny-uddannede relationship managers. De vejleder dig hele vejen igennem købet af bilen og oplevelsen.

Ford Mustang Esbjerg
Ford Mondeo Vignale Esbjerg. Foto: Bilsektionen.dk

Vignale er designet til de krævende kunder, og i Loungen her sikres man da også personlig service skræddersyet til den enkelte kundes behov. Føl dig som noget særligt; køb en Vignale-model. I sofahjørnet er sofabordet en kæmpe touchskærm, hvor du kan sammenligne billeder med hinanden, skræddersy din nye Vignale-model og meget meget mere.

Og dette finder du kun i en af de mange nye FordStores. Som man hos Ford siger det, så er det ”en helt ny og imponerende oplevelse der venter kunderne, når de ankommer til de fem nye danske FordStores – et univers der fokuserer på service, præsentation af hele Fords produktpalette og ikke mindst en indbydende og afslappende stemning”.

Læs også:  Sportslig Fiesta til hverdagen

Præsentation af FordStore Esbjerg…. med mere

Man lagde mærke til den nye FordStore blandt andet pga. det nye, store logo i den nye, enorme bygning, men også fordi der holdte fire nye Ford Mustang ude foran. Tre stk. med den store 421-hestes 5.0-liters V8-motor herunder en enkelt cabriolet, og så var der en enkelt 2.3-liter EcoBoost også. De så godt ud, og efter en tur fra Esbjerg til Vejle og retur i den store V8’er var man solgt.

Tilbage i Esbjerg blev vi mødt af Mustang Klub Danmark, så de nye ponyer blev sat op mod nogle af de ældre. Allesammen lød og lyder stadig fantastisk.

Ford Mustang kan fås fra en vejledende pris på blot 568.710 kr. ekskl. levering. Vi kørte i den grå convertible, som var udstyret med den store 5.0-liters V8-motor og automatgearkassen. Pris: 799.340 kr.

De fem nye FordStores er efterhånden ved at være åbnet. Aalborg åbner på fredag.

Ford Mustang Esbjerg. Foto: Bilsektionen.dk
Ford Mustang Esbjerg. Foto: Bilsektionen.dk