1. Home
  2. Bilmærker
  3. Aston Martin
  4. Facelift til Aston Martin Vantage
0

Facelift til Aston Martin Vantage

Facelift til Aston Martin Vantage
0
0

Aston Martin har offentliggjort en række ingeniørmæssige opdateringer og designændringer for Vantage i 2012. Aston Martin beskriver selv opdateringerne som den største siden faceliftet i 2008.

Basisudgaven V8 Vantage arver nu en række opgraderinger der først blev set på Vantage S, hvilket inkluderer hurtigere styretøj, større bremser og bredere dæk. En helt ny tandstang, servomotor og gearing skal give mere føling og livlighed i styretøjet.

Bremsesystemet er fornyet foran, med nye 380mm todelte, ventilerede støbejerns bremseskiver med 6-stemplede kalibre. Aston Martin hævder at dette giver væsentligt bedre effekt samt følelse i pedalen. Nyt er også et hill start assist-system samt 10mm bredere dæk.

Også den nye 7-trins Sportsshift II-automatgearkasse kan købes som ekstraudstyr.

Udvendigt får V8 Vantage ændringer fra den større Vantage S, med en lavere for kofanger og aerodynamiske dele, nye vanger og bagkofanger med diffuser.

Læs også:  Sådan finder du det billigste billån

Dobbeltkoblingsgearkasse standard

Den 430 hk stærke Vantage S får den nye Sportsshift II automatgearkasse som standard, sammen med en sportsudstødning og motorsportsinspirerede detaljer der også er aerodynamisk venlige. I kabinen finder man et særligt trimmet, håndsyet læderinteriør. Aston Martins nye Garmin navigations-pakke er også standard, og det samme gælder fartpilot og Bluetooth. V12 Vantage forbliver uændret.