1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Facelift til Audi A1
0

Facelift til Audi A1

Facelift til Audi A1
0
0

Nye trecylindrede motorer, en lille visuel makeover og et forbedret chassis. Dette er nogle af de primære ændringer ved den faceliftede Audi A1 og A1 Sportback, som er blevet forfrisket efter cirka fire år på markedet. I alt er der solgt flere end 500.000 eksemplarer siden 2010!

Vigtigst er de trecylindrede motorer, der både gør A1’eren mere omkostningseffektiv og økonomisk, og Audi har været nødt til at følge i Minis fodspor, da den seneste Mini også fås med en trecylindret benzinmotor. A1’eren bliver dermed også den første Audi med en trecylindret motor.

Designmæssigt er A1’eren blevet forfrisket foran med en ny grill, en skarpere kofanger og nydesignede forlygter. Udvendigt er den vokset med 20mm, hvilket betyder den samlede længde når 3980mm.

Er blevet mere køreglad

For at gøre A1’eren mere køreglad har de tyske ingeniører arbejdet med chassiet. A1’eren vil fremadrettet kunne leveres med adaptive fjedre og et nyt elektromekanisk styretøj. Desuden bliver Audi Drive Select funktionen nu også en mulighed, hvor man kan vælge iblandt tre køreindstillingsmuligheder: auto, efficiency og dynamic.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

De to nye trecylindrede motorer er hhv. en 1-liters 95 hestes benzinmotor samt 1,4-liters diesel, som vi også begge kender fra den faceliftede Volkswagen Polo. Benzinmodellen kører 23,2 km/l og udleder blot 99 g/km CO2, mens dieseludgaven er angivet til 29,4 km/l med en CO2-udledning på blot 89 g/km. Dieseludgaven får også navnet 1.4 TDI ultra, hvor ultra står for det er en økonomisk udgave af A1’eren.
Vil man have flere kræfter kan man vælge en 123 hestes eller 148 hestes 1.4 liters benzinmotor eller 114 hestes 1.6 liters diesel. Ser man bort fra S1’eren med 231 heste bliver topmodellen den 1.8 liters benzinmotor med 192 hestekræfter.

Den hurtige S1 og S1 Sportback accelerer forbi 100 km/t på cirka 5,8 sekunder med en topfart på 250 km/t. Desuden har den det effektive Quattro firehjulstræk som sikrer, at man får brugt kræfterne på den mest effektive måde.

tags: