1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Facelift til Audi A8
0

Facelift til Audi A8

Facelift til Audi A8
0
0

Der er tale om den mest subtile opdatering til Audis flagskib, men her er den nye A8.

Det kan være svært at yde på billederne, men Audi hævder at have gennemrenoveret deres store A8 i forbindelse med Frankfurt Motor Show. Med fornyet konkurrence fra Mercedes S-klasse og den seneste Maserati Quattroporte, var opdateringen tiltrængt.

Nyhederne er begrænsede. Ændrede kofangere, kølergrill, motorhjelm og lidt ekstra krom. De dynamiske blinklys, der for nyligt fik premiere på R8 er også tilgængelige.

Den største væsentlige opdatering er introduktionen af LED-forlygter som standardudstyr på alle V8-motoriserede A8’ere. Matrix LED forlygter inkluderer 25 LED’er der kan slukkes individuelt. De fleste af A8’erens motorer er blevet diskret forbedret for at holde dem konkurrencedygtige. A8 Hybrid er dog uændret, hvilket kunne sladre om svigtende salg. Et salg der kan forventes at dale nu hvor mindste diesel på 260 hestekræfter leverer 17 km/l. Den større 385 hestes diesel fra Cayenne Diesel S leverer nu 815Nm og den regulære 3.0 TFSI benzin yder 20 heste yderligere. S8 er stadig samme historie med 520 heste og 622Nm.

Læs også:  BMW M4 CS: Den nye definition af kraft og letvægt

Indbygget WIFI

Med undtagelsen af keramiske bremser der nu er tilgængelige på andre V8 modeller end S8 er mekanikken stort set uændret: 8-trins automatgear og firehjulstræk er standard. Den mindre, forhjulstrukne 3.0-liters diesel er ikke længere tilgængelig mens det mere sportslige differentiale der først fik premiere på S8 er nu tilgængelig på 4.2-liters dieselmotoren.

I kabinen har Audis opdateringer af interiøret kredset sig om at distancere føreren fra køreoplevelsen. Her finder vi vognbanestyring, adaptiv fartpilot med ’stop and go’, night vision og automatisk parkering. Mens man holder stiller kunne A8’erens WIFI-hotspot være snedigt.

Størstedelen af mulighederne i A8’erens kabine er ekstraudstyr. Ventilerede og masserende sæder, fire-zoners klimaanlæg og et køleskab pryder ekstraudstyrslisten. Vælger man A8 L kan man også få en elektrisk fodstøtte, men alt i alt er A8’erens kabine stadig den samme: konservativ, kølig og ganske stilfuld.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Det forventes at priserne får en nøk op med omkring 120.000 kroner på model. Spørgsmålet er om ekstra hestekræfter og LED-forlygter er nok til at slå den seneste S-klasse?

tags: