Som en del af opdateringerne til 2012 for California, har Ferrari sænket vægten og hævet effekten med 30hk. Den højere ydelse kommer af forbedrede udstødningsmanifolder, og en revideret motorprogrammering, som kan høres i alt dens storhed i denne video.
En ny fremstillingsteknik i aluminium, og ændringer i konstruktionen har medført at California har tabt i alt 30 kg i vægt. Ferrari hævder at chassiset stivhed ikke er påvirket af vægttabet.
0-100 km/t klares nu på 3.8 sekunder, hvilket er omkring en tiendedel lavere end den tidligere udgave.
Ferrari tilbyder nu også en ’Handling Speciale’-pakke, der forbedrer Californias køreegenskaber. Pakken modificerer styretøjet, støddæmperne og fjedrene på samme vis som HGTE pakken gør det på Ferrari 599.
Den nye pakke skal rykke California, der ellers betragtes som en indstigningsmodel for nye Ferrari-købere, op i en mere seriøs liga og dermed appellere bedre til Ferraris sædvanlige kundesegment.
Større fokus på køredynamik
Ferrari siger, at en om programmeret kontrolsoftware til Californias magnetiske dæmpere, medfører at affjedringen nu reagerer 50 % hurtigere over bump. Califronias styretøj er også ændret, og er nu 10 % hurtigere mens fjedrene er blevet 15 % stivere, der tilsammen burde givet en mere dynamisk køreoplevelse.
Bilen vil også være tilgængelig i nye farver, og som noget helt nyt med tofarvet karosseri.