Er Ferrari LaFerrari ikke vild nok? Bare rolig, ligesom der er lavede XX modeller af Enzo og 599 tyder alt nu på, at der også kommer en ekstra produktionsversion af LaFerrari.
Der er tidligere sluppet billeder ud af LaFerrari XX, da den bl.a. er blevet testet på Nürburgring, og efter sigende klarede den runden på blot seks minutter og 35 sekunder! Iflg. TopGear vil den 6.3 liters V12 hybridmotor med 949 heste og 900 Nm blive udskiftet med en F1 V6 turbo hybridmotor, der vil reducere vægten betydeligt – og ja du hørte rigtigt: en Formel 1 motor!
Ferrari har dog allerede taget forbehold for, at selve accelerationstiden fra 0-100 km/t ikke bliver meget forbedret, men med vægtreduceringen, optimeret undervogn, aerodynamiske forbedringer og slicksdæk er der bestemt sekunder at hente på banen.