1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Fire cylindre i Porsche
0

Fire cylindre i Porsche

Fire cylindre i Porsche
0
0

Fire cylindre vender tilbage til Porsche i fremtiden.

Rygterne omkring en firecylindret Porsche-motor har floreret i noget tid nu men nu har tyskerne selv bekræftet at en sådan motor er under udvikling. Porsche siger selv, at der går mindst tre år før de vil være klar til at offentliggøre noget omkring motoren og enheden forventes ikke at blive lanceret før 2016.

Tidligere erfaring

En turboladet firecylindret boxermotor med over 200 hestekræfter ville passe fint under indstigningsmodellen på 2.7 liter og 265 hestekræfter i Porsche Boxster og selvom det muligvis syntes en kende mindre imponerende end den nuværende række af seks- samt ottecylindrede motorer må man huske på, at Porsche tidligere har haft firecylindrede biler i programmet. 912 var en indstigningsmodel baseret på 911 men med en firecylindret motor, for ikke at nævne 914, 924 og 944.

Læs også:  Ny generation af Audi A5 med progressivt design og teknologi

Højdepunktet i Porsche firecylindrede historie må være 968 Turbo S, en begrænset udgave produceret på Weissach med en 3.0-liters, otte-ventilet turbomotor med en sekstrins manuel gearkasse der ydede 305 hestekræfter, hvilket muliggjorde en 0-100 km/t tid på 4.7 sekunder samt en topfart på 280 km/t. Hvem sagde at firecylindrede motorer var sløve.

Vi forventer ikke at Porsches næste firecylindrede motor bliver helt så potent, men hvis det er hvad tyskerne kunne træk ud af en lignende turbomotor tilbage i 1994 vil en moderne udgave helt sikkert ikke skuffe.