1. Home
  2. Bilnyheder
  3. First Drive: Hyundai Santa Fe
0

First Drive: Hyundai Santa Fe

First Drive: Hyundai Santa Fe
0
0

Den nye Santa Fe efterlader et positivt indtryk men er på paradoksal vis kommet fuldkommen uden for stort set alle danskeres rækkevidde.

Det er om noget kedeligt at søsætte en artikel med at diske op med tørre fakta men jeg finder det nu alligevel behørigt i dette tilfælde. 480.000 kr. var introduktionsprisen på den nu udgåede model af Santa Fe. 659.000 kr. er prisen på den nye.

For dine 659.000 kr. får du som i alle andre udgaver en udemærket 2.2-liters motor der yder små 200 hestekræfter og 440 Nm og udstyr som 19-tommers fælge, nøglefri adgang og parkeringssensor bag. Vil du have panoramatag, navigation eller bakkamera stiger prisen. Insisterer du på læder nærmer prisen sig de 800.000 kr. Pengene er værd at tale om, fordi de givetvis stiller høje forventninger til koreanernes nye, store SUV. Sammenholdt med forgængeren er den blevet længere, bredere og overraskende nok lavere. Det nye designsprog koster en skrånende taglinje i bedste coupéstil, hvilket har medført en lavere bil. Det klæder den nu meget godt og har du behov for mere plads er der en endnu større Grand Santa Fe på vej.  Som van kan du erhverve den fra 349.000 kr. og Hyundai forventer at denne vil blive den bedst sælgende.

Klatreged

EuroNCAP tildelte bilen de forventede fem stjerner men mere overraskende er det at Santa Fe nu er kåret som den sikreste bil i sin klasse, til dels takket være en ny kølerhjelm der betænksomt springer op ved sammenstød med fodgængere for at afdæmpe stødet.

Læs også:  Kom hurtigt på hjulene igen med et kompetent pladeværksted

Motoren fortjener ros for sin smidige kraftlevering, til dels takket været en 6-trins automatgearkasse der harmonerer fint med enheden. Billigste udgave udløser en manuel en af slagsen. Brændstoføkonomien er nøjagtig som prisværdig som bilen selv og en motorvejsudflugt tværs over landet afslørede at tallene som udgangspunkt holder stik. Ærgerligt er det, at for megen dieselstøj trænger ind i kabinen allerede fra tomgang.

Til den danske introduktion af bilen havde Hyundai hyret Land Rovers offroad experience og den danske journalisthorde ankom som udgangspunkt skeptiske. Nok havde bilen permanent firhjulstræk men systemet var nu engang Hyundais eget og frihøjden umuliggjorde vist også enhver form for terrænkørsel. Rigtigt nok skulle det vise sig, at frihøjden i sidste ende var det største problem i terrænet, for klatreevnen fejlede ikke spor.

På baner udviklet til at sætte en Defender på prøve, besteg Santa Fe velvilligt bakkerne om end med nogen slitage på understellet, selv på klodsede 19-tommers fælge med sportslig dækmontering. Absolut godkendt. Sandheden er dog, at på trods af at køberskaren primært vil bestå af forskellige institutioner der nu engang har behov for sådant et køretøj, vil de færreste biler se sig udfordret af meget andet end lidt fugtigt græs.

Ude på vejen vedbliver det positive indtryk. På en dag hvor DMI havde bekendtgjort at Danmark ville ryge i undtagelsestilstand grundet Snebrud blæste det godt til og Santa Fe udviste fremragende manerer på motorvejen hvor retningsstabilitet og affjedringskomfort levede op til de forventninger man nu engang har til en bil af denne størrelse. Som nævnt før kan motorstøjen blive generende selv vil motorvejshastigheder og selvom den nye model ser en kende mere strømlinet end før syntes vindstøj altid at være en gene.

Læs også:  Første 100% elektrisk E-Transit ruller nu af samlebåndet

Dårlige vaner

Eftersom små 200 hestekræfter og 440 Nm i tilfældet med Santa Fe bliver oversat til 0-100 km/t på 10 sekunder, er det klart for enhver at bilen vejer godt til. Men ude på landevejene føles bilen ikke tungere end man kunne forvente. Hyundai har som altid installeret deres nytteløse ’Flex Steer’ system i bilen, hvorved styretøjets vægtning kan kontrolleres men lige lidt hjælper det. Hyundai har problemer med at bygge et godt styretøj og Santa Fe er ikke nogen umiddelbar undtagelse. Jeg forventer ikke føling som i en sportsvogn men når den danske importør selv tiltænker redningskorps og indsatsledere som køberskaren må man med rette antage at bilen vil blive kastet lidt voldsomt rundt ind i mellem. Jeg kan ikke forestille mig at oplevelsen er meget bedre i en VW Tourag eller andet af samme størrelse og med det sagt må det være acceptabelt.

Man bliver nød til at vende tilbage til prisen men i en anden sammenhæng. Jeg tør allerede nu spå Santa Fe som et rimeligt brugtkøb, for jeg kan ikke forestille mig andet end at værdien på den vil falde som en IT Factory aktie for uanset hvordan man vender og drejer det er den for overambitiøs.  Bilen skal som nævnt primært sælges i bulk, altså som flådebil og med det kan den overglade sælger tillade sig at gøre kunden opmærksom på, at der nu er givet over 100.000 kr. rabat af listeprisen. Det ændrer blot ikke på, at du kan den samme pose penge og gå ned veksle dem til et køretøj der står Range Rover på fronten af.

Læs også:  Top 10 uheldige bildesigns

En anden ting er, at interiøret ikke føles mere særligt end det du finder i en i40. Ikke at interiøret i en i40 fejler noget som helst, men når du betaler over det dobbelte kan du med rette forvente lidt mere. Det får du ikke. Der er anvendt rimelige materialer på den øverste 1/3 af instrumentbrættet men bevæger hænderne sig under klimaanlægs-højde lander vi på klassisk koreaniveau. Folk der har råd til en bil i denne prisklasse er som ofte en kræsen slags og jeg har svært ved at forestille mig at de vil betragte kabinen i Santa Fe som luksuriøs.

Konklusion:

Som altid udgør den nye Santa Fe en kolossal opgradering for eksisterende ejere, der vil få en bil der klarer sig eksemplarisk offroad og acceptabelt på vejen men simpelthen ikke tilbyder værdi nok for pengene.
Hvem havde nogensinde troet det om en Hyundai.

[table “” not found /]