1. Home
  2. Bilnyheder
  3. First drive: Range Rover Sport
0

First drive: Range Rover Sport

First drive: Range Rover Sport
0
0

Jaguar Land Rover, som er navnet på denne smukke tosomhed af stolte britiske automobil tradtioner, er i vækst. Det er som sådan nyt på de kanter og er til dels foranlediget af Land Rovers mindste Evoque, der er primus motor i den indisk ejede koncerns svulmen de seneste par år.

Nu bekendtgør briterne, at de forventer at lancere to nye produkter hvert evigt eneste år indtil 2020. Utvilsomt ambitiøst, men historien lærer os at man bør tage britiske udbasuneringer af denne art med et gran salt. Senest var det Lotus, med den vanvittige direktør Danny Bahar i spidsen, der bekendtgjorde at vi ville se fem spritnye modeller fra Chapman’s gamle brand inden 2016. Indtil videre har Danny Bahar ikke fået mobiliseret meget mere end en fyreseddel og regningen fra et motorvejsmotel.
Ikke at det med det skal forstås, at der er grund til at tvivle på hverken Jaguar eller Land Rover. Sidstnævnte kan bryste sig af at have ansat 8.000 nye medarbejdere sidste år, grundet rygende efterspørgsel på Evoque’en og Jaguar har netop sendt deres bedste bil i 40 år på gaden.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Det er derfor ikke overraskende, at nyeste generation af Range Rover Sport har fået et ansigt, der bejler mere til den Victoria Beckham-designede lillebror, end den større, mere adelige full fat Range Rover. Den blev tidligere på året introduceret i New York i selskab med stjerner som Daniel Craig. En kollega til den danske præmiere spøgte med, at bilen unægteligt appellerede til Harlem og Brooklyns bling-orienterede narkohandlere, men inderst inde ved vi alle sammen at det er Wall Streets slipsedrenge der vil bag rattet på den nye Sport.
Og jeg kan som sådan godt se hvorfor. Modsat forgængeren, der var baseret på den lavere rangerende Land Rover Discovery, har Range Rover Sport nu fået sit helt eget aluminiumschassis, baseret på platformen fra den ægte Range Rover. Det har medført en vægtreduktion i omegnen af 415 kilo og endnu en årsag til, hvorfor Sport-efternavnet vil passe bedre til majoriteten af købere, danske såvel som udenlandske.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

Range Rover Sport fås med de samme motorer. Den fås modsat storebroderen med syv sæder. Den er mindre, lettere og mere letkørt. Den kan alt hvad du forventer af en Range Rover i terræn og den er billigere at købe og holde kørene. Jeg må ærligt erkende at sondringen mellem de to købersegmenter er besværlig og Jaguar Land Rover i Danmark giver mig ret. Svaret lyder, at køberen til Range Rover og Range Rover Sport effektivt er den samme.

Nu kan man også være indstillingsmodellen bekendt. Takket være vægttabet foregår turen til 100 km/t nu 2,5 sekund hurtigere end i den foregående model. Også her har du systemer som Terrain Response, der bistår dig offroad og som noget nyt Torque Vectoring, der fordeler trækkraften på intelligent elektronisk vis som i de fornemmeste superbiler. Alt sammen lovende omend den danske præsentation var en ultra-kort en af slagsen, men vi prøver bilen igen om et par uger.