1. Home
  2. Biltest
  3. First drive: Skoda Citigo
0

First drive: Skoda Citigo

First drive: Skoda Citigo
0
0

Skoda Citigo eller Volkswagen up!? Selve teknikken er den samme, men indeni og udefra kan man godt finde lidt forskelligheder, men er det nok til at vælge den ene frem for den anden?

2011 var det bedste år nogensinde for Skoda, og man har ikke dårlige forventninger til 2012, hvor man begynder med at bruge det nye logo, som Citigo er den første model til at bære.

Ligesom ved VW up! finder man tre udstyrsvarianter i Skoda Citigo som hedder Active, Ambition og Elegance. Udstyrsniveauerne vil passe mere eller mindre med tilsvarende up!-udstyrsvariant.

Der er lidt forskelle i designet og funktionalitet

Nogle af forskellene i kabinen inkluderer en clips på instrumentbrættet, hvor man kan hænge et billede af sin kæreste, hund eller en anden man finder kær. Af andre små detaljer kan nævnes en knage ved handskerummet og små net på f. eks siden af sædet, hvor man kan have en flaske vand.
Rattet og instrumentbrættet er selvfølgelig også Skodas eget, men det er ikke ligefrem positivt. I forhold til Skoda Citigo skal fremstå som en smart lille opsigtsvækkende bil, så bliver er Skoda-farverne for mørke og kedelige. – Man savner lige det sidste pift som VW up! har i kabinen.

Læs også:  Skoda Enyaq får flere hestekræfter og længere rækkevidde i opdateret udgave

”Simply Clever” slogannet har Skoda haft svært ved at føre helt ud, da det ikke ligner de har haft specielt mange muligheder for at gøre Citigo til deres egne. De små net, knager og større bagagerum er det eneste de har kunne klemme ind.

Skoda valgte at præsentere Citigo kun tre måneder efter præsentationen af up!, men om det har været nok til, at rampelyset på Citigo vides endnu ikke. Men hvorfor også købe en Skoda Citigo frem for Volkswagen up!? Svaret er ikke sikkert endnu, men det bør blive prisen.

Størrelsen er den samme på 356 cm i længden, 165 cm i bredden og 148 cm i højden. Bagagerummet er også samme størrelse på hele 251 liter, hvilket er klassens bedste sammen med VW up! og den kommende SEAT Mii.

Kører som en VW up!

Teknologien er den samme som i up!, og kort sagt kan man ikke mærke forskel på om man kører en Citigo eller up!. Så vi opsummerer lige hvordan Volkswagens nye mikrobil kører, når den pludselig får et Skoda-logo på snuden.

Umiddelbart er der ikke meget at sætte en finger på, da køreegenskaberne, undervognen og styretøjet er langt bedre end hvad man finder i mange dyrere biler. Selve kvaliteten føles god, og Skoda vil udvide deres forsikringsprogram til Citigo, så man også kan tilkøbe to års ekstra forsikring/garanti til sin Citigo.

Læs også:  Verdenspremiere på fjerde generation: Ny Skoda Superb i 2024

De to tre cylindret-motorer på hhv. 60 og 75 hk klarer også jobbet godt, og der er intet som taler for, at man bør vælge den store. Drejningsmomentet er nemlig det samme, og derfor føles den store ikke af mere. Det er heller ikke noget problem for den lille motor at følge med på motorvejen, hvor den tilmed også er støjsvag.

Grønnere end up!

Skoda Danmark har valgt kun at tage Green Tec-varianterne hjem med start/stop, genbrug af bremseenergi, særlige dæk og sænket karosseri. Det betyder de kører hele 2-2,5 km/l længere end f. eks den normale model af Volkswagen up!.

Konklusion:

Kort sagt er der desværre ikke mange gode grunde til at købe Skoda Citigo, hvis prisen ikke bliver min. 5-8.000 kr. billigere end Volkswagen up!. Der er såmænd intet galt med Skoda Citigo som kører lige så godt som VW up!, men de fleste vil købe en Volkswagen, hvis prisen er den samme, og det er Skodas største problem med denne lille fantastiske mikrobil.

Læs også:  Verdenspremiere på fjerde generation: Ny Skoda Superb i 2024

Om Citigo/up! slår Picanto har vi svært ved at finde ud af, men vi vil lave en duel senere på året.

Prisen bliver altafgørende for salget af Skoda Citigo i Danmark, og vi holder dig derfor opdateret på den.

Skoda Citigo bliver lanceret d.2-3 juni som tre-dørs, mens den fem-dørs model som forventes skal stå for 80-90% af salget først kommer efter sommerferien.

Skoda Citigo 1,0
Ydelse: 60 hk ved 5.000-6.000 omdr./min / 95 Nm ved 3.000-4.300 omdr/min. – Trecylindret
Præstationer: Topfart er 160 km/t. 0-100 km/t på 14,4 sek
Oplyst forbrug: 22,2 km/l – 105 g/km
Mål i cm: Længde: 356 cm, Bredde: 164 cm, Højde: 148 cm
Prisgæt: 84.000-85.000 kr.

Skoda Citigo 1,0
Ydelse: 75 hk ved 6.200 omdr./min / 95 Nm ved 3.000-4.300 omdr/min. – Trecylindret
Præstationer: Topfart er 171 km/t. 0-100 km/t på 13,2 sek
Oplyst forbrug: 21,3 km/l – 108 g/km
Mål i cm: Længde: 356 cm, Bredde: 164 cm, Højde: 148 cm
Pris: Endnu ikke offentliggjort

tags: