1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Første billeder af Renault Captur
0

Første billeder af Renault Captur

Første billeder af Renault Captur
0
0

Lækkede patentbilleder giver os det første glimt af den produktionsklare crossover, Renault Captur.

Sådan her vil den nye Renault Captur se ud, når den får verdenspremiere ved Geneve Motor Show næste år.

Disse lækkede billeder af patenttegningerne indsendt af Renault, viser at søsterbilen til Nissan Juke ikke vil se helt så dramatisk ud som konceptet der blev fremvist ved Geneve Motor Show i 2011. Captur er dog øjeblikkeligt genkendelig som et medlem af Renault-familien.

Den tager designsproget fra Renault Clio og anvender det i en crossoverform, med den samme forende og forlygter, der strækker sig hele vejen rundt om hjørnerne, dog med øget frihøjde og terrænbeskyttelse omkring døre og kofangere.

Mulig RS-udgave på vej

Capturs motorudvalg vil dybest set være som vi kender det fra den nye Clio, hvilket vil sige at den vil blive tilbudt med en super-brændstoføkonomisk 1.5-liters dieselmotor, samt 1.2-liters og 1.6-liters benzinmotorer.
Dieseludgaven vil være den mest effektive, med op til 27,75 km/l og 94g/km CO2-udledning, nøjagtig som i Clio.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Det er endnu ikke bekræftet, men der er muligvis også en RS-udgave af Captur på vej, en følelse der bekræftes af at Nissan har frigivet en Juke Nismo, der anvender samme 200 hk stærke 1.6-liters benzinmotor som Clio RS.

Renault har endnu ikke bekræftet Captur-navnet, men billederne indikerer at de beholder navnet i den produktionsklare udgave.

Captur vil være på markedet til juni 2013, men de danske priser er endnu ukendte.