Audi har nu præsenteret deres første RS-model i Q-modelrækken. Ydelsen er 310 heste leveret af en 2,5 liters femcylindret turbomotor.
Det er Q3’eren som er blevet modificeret på alle leder og kanter, så den nu klarer accelerationen fra 0-100 km/t på kun 5,5 sekunder, mens man stadig kan køre 11,4 km/l ved blandet kørsel.
RS Q3 er den fjerde RS-model Audi sender på markedet i 2013 udover RS5 Cabriolet, RS6 Avant og RS7 Sportback, hvilket har fået RS-familien til at vokse til otte medlemmer!
Prisbelønnet motor
Motoren er den 2,5 liters TFSI-enhed med fem cylindre som i 2010 vandt prisen, ”International Engine of the Year”, for sin klasse. Grundkonstruktionen af motoren kendes fra TT RS, RS3 Sportback og er nu blevet tilpasset RS Q3. Den maksimale ydelse på 310 heste ydes ved 5.200-6.700 omdr/min, mens man oplever et drejningsmoment på 420 Nm mellem spektret 1.500-5.200 omdr/min!
Køredynamikken sikres af det standardmonterede Audi drive select med auto, comfort og dynamic indstillingerne, hvilket påvirker styringen af spjældene i udstødningssystemet og speederens datalinje, hvilket dermed giver en mere rå responstid og mere intensiv lyd.
Gearkassen er den syvtrins S tronic, hvor det syvende gear har en lang udveksling som sænker forbruget. S tronic gearkassen er en dobbeltkoblingsgearkasse, og ved hjælp af skiftekontakterne ved rattet eller med gearvælgeren kan man også selv have indflydelse på gearskiftet.
Herudover kan det yderligere nævnes Launch control funktionen regulerer accelerationen fra stilstand med optimalt vejgreb, mens ESC-programmet også har en sportsfunktion der kan deaktiveres fuldstændig.
RS Q3 er udstyret med indvendigt ventilerede og perforerede bremseskiver på forhjulene i wave-design, hvilket giver en besparelse på cirka 1 kg på forakslen. Diameteren er 365mm og holdes af sortlakerede, otte-stemplede sadler med RS-logo.
Sådan genkender du Audi RS Q3
Udover en den mere specielle motorlyd kan du genkende Audi RS Q3 på RS-designdetaljerne. Det drejer sig om karosserielementer og tagrælling i mat aluminium, indstidnings- og dørlister på siderne, frontgitter i sekskantet look i sort højglans, en RS-frontstødfanger samt et quattro-logo på det forreste luftindtag.
Tagkantsspoileren kan man ej heller undgå at se, mens man bagfra også lægger mærke til en markant diffusorindsats, elipseformet afgangsrør og et RS Q3-logo.
Længden er forøget med 25 mm ift. den almindelige Q3, hvorfor den nu måler 4.410mm og vejer 1.730 kg.
Bagagerummet er 356 liter og kan forøges til 1.261 liter.
Udstyret inkluderer bl.a. det RS-specifikke førerinformationssystem, parkeringshjælp plus, Audi sound system med 10 højtalere, xenon-forlygter og LED-baglygter.
Er anlægget ikke stort nok kan man eksempelvis vælge det 465 W BOSE med 14 højtalere. Et WLAN-hotspot kan også tilkøbes, så den kompakte high performance-SUV bliver sat op til internettet og henter onlinetjenester fra Audi connect direkte til bilen!
Prisen på RS Q3 er endnu ikke offentliggjort, men den forventes til Danmark fra august 2013.