Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
To Ford Fiesta biler ved siden af hinanden, en sort og en rød, frontperspektiv

Ford scorer hattrick!

27. juni 2014
|
Bilmærker, Ford

Ford har skrevet historie ved at vinde prisen ”Verdens Bedste Motor” tre år i træk!

Faktisk er det første gang nogensinde, at én og samme motor bliver kåret til verdens bedste tre år i træk. Og i lighed med de foregående år, tog motoren også førsteprisen i kategorien bedste motor under én liter.

Du har nok allerede gættet, at det dermed er den 1-liters EcoBoost som har gjort det igen.

Fords lille EcoBoost motor med tre cylindre forener lavt brændstofforbrug og høj ydelse på en fornem måde, hvilket den nu er blevet anerkendt for endnu en gang. Motorerne bedømmes af et internationalt panel bestående af 82 motorjournalister fra 35 lande.

Innovativt udviklingsarbejde

Det har dog heller ikke været let at udvikle den lille EcoBoost-motor, da der er brugt fem millioner arbejdstimer af 200 ingeniører – men resultatet kan de bestemt også være stolte af!
Motorens lav-inerti turbolader spinner med op til 248.000 omdrejninger i minuttet – eller 4.000 omdrejninger i sekundet, hvilket er næsten dobbelt så meget som turboladeren i en Formel-1 racer.

I den 140 hestes udgaven leverer turboladeren et maksimalt tryk på 124 bar, hvilket svarer til trykket fra en fem-tons elefant, der står på motorens tre stempler. Du kan læse mere om den nye 140 hestes udgave her.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik