1. Home
  2. Bilnyheder
  3. GM trækker Chevrolet ud af Europa
0

GM trækker Chevrolet ud af Europa

GM trækker Chevrolet ud af Europa
0
0

General Motors har siden 2005 tabt 18 milliarder dollars i Europa, hvilket rundt regnet svarer til 100 mia. kr., og det får nu alvorlige konsekvenser.

Fra 2016 vil du ikke længere kunne købe Chevrolet i Europa, da GM har valgt at trække Chevrolet ud af markedet fra slutningen af 2015. De seneste 12 måneder er Chevrolets salgstal faldet med 17 %, og den hårdt prøvede bilproducent er derfor nødt til at reagere asap.
Salgstallene i Danmark har dog ikke ligefrem været dårlige, da Danmarks mest solgte bil for to år siden eksempelvis var den lille Spark.
Èn af grundene til lukningen er, at Opel og Chevrolet på mange måder har konkurreret mod hinanden, og GM satser på at styrke Opels markedsposition.
Salget vil dog fortsætte i Rusland og resten af det østlige Europa.

Læs også:  Oplev Lamborghini Revuelto i hjertet af København

I 2012 har Chevrolet i Danmark solgt cirka 4.700 modeller, og salget vil fortsætte de næste par år. Der vil dog også blive ydet garanti, tilbudt reservedele og service til de nuværende og kommende Chevrolet-ejere. Når Chevrolet lukker vil man modtage sit service hos Opel.

For de danske Chevrolet-ejere er det dog ikke en god nyhed, da lukninger eller konkurser har en negativ effekt på bilens brugtværdi. Dette så vi da Saab lukkede, og man pludselig kunne anskaffe sig en 9-5 for en slik.

Vi har endnu ikke talt med de danske forhandlere og værksteder, hvorfor vi desværre ikke ved, hvordan de har og vil håndtere situationen.
Der bliver dog gjort opmærksom på, at de ”ægte Chevrolet’er” såsom Corvette vil blive solgt i Europa, og GM de næste tre år vil forsøge at booste salget af Cadillac.