Her er den nye Volvo V40

22. februar 2012
|
Bilmærker, BMW

Disse lækkede men uofficielle billeder formodes at vise det endelige design af den helt nye Volvo V40.

Billederne, som først blev vist frem på Facebook siden af et polsk bilmagasin, viser at den nye V40 låner lidt stylingselementer fra den større SUV, Volvo XC60, nærmere bestemt bilens for- samt baglygter. Profilen på 5-dørs udgaven har også et strejf af offroader over sig.

V40 forventes at være den første bil der får Volvos helt nye serie af modulære 4-cylindrede VEA (Volvo Environmental Architechture) motorer, der ikke vil overstige 2 liter.

Bilen skal markedsføres til unge, aktive familier og skal fungere som en bil i den næstmindste premiumklasse, med konkurrenter som VW Golf, Audi A3, BMW 1-Serie m.fl.

Den nye V40 lanceres officielt til Geneve Motor Show til marts, og vil gøres selskab af en ny lille crossover, ved navn XC40. V40 skal erstatte både S40 og V50 i Volvos modelprogram, mens fremtidsudsigterne for den mindste C30 endnu er uklare.

[nggallery id=625]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group