Home Bilnyheder Her er priserne: Mazda CX-3 klar til Danmark
1

Her er priserne: Mazda CX-3 klar til Danmark

Her er priserne: Mazda CX-3 klar til Danmark
0
1

Forhåndsinteressen for den nye Mazda CX-3 har ifølge den danske importør været stor, siden bilen blev vist på biludstillingen i Geneve tidligere på året. Nu er ventetiden snart ovre for de, der har ventet på at opleve den nyeste Mazda på egen hånd.

Den officielle introduktion finder ganske vist sted lige efter sommerferien, men de første biler bliver i disse dage kørt ud til de danske Mazda-forhandlere.

CX-3 er Mazdas bud på en bil i den hastigt voksende klasse for kompakte Crossovers, hvor bilerne er meget forskellige, og hvor Mazda har valgt at satse på sportslig design, kraftige motorer og et højt udstyrsniveau – ikke mindst på sikkerhedssiden.

Kraftfulde motorer

Fra begyndelsen vil Mazda CX-3 blive markedsført med to versioner af den kraftige 2.0-liters SKYACTIV-benzinmotor med et meget højt kompressionsforhold, der blandt andet kendes fra Mazda6 og Mazda3.

Læs også:  Forpremiere: Supra er sjov, seriøs og sofistikeret

I CX-3 yder de henholdsvis 120 hk og 150 hk. Førstnævne har altid forhjulstræk og enten manuel eller automatisk gearkasse, mens den anden altid har firehjulstræk og enten manuel eller automatisk gearkasse. Senere kommer CX-3 også med en ny 1.5-liters SKYACTIV-dieselmotor med 105 hk.

Masser af standardudstyr

Mazda CX-3 vil blive markedsført i tre forskellige udstyrsniveauer (Core, Vision og Optimum) og til priser fra 215.000 kr. For de penge får man en CX-3 Core med 2.0-liters benzinmotoren med 120 hk, 6-trins manuel gearkasse og udstyr som aircondition, varme i forsæderne, el-ruder for og bag, nøglefri start og bakkebremse. Den samme bil med det omfattende Vision-udstyr koster fra 239.990 kr., og med det overdådige Optimum-udstyr er prisen 279.990 kr.

Vision-udstyret omfatter blandt andet sikkerhedsudstyr som Smart City Brake Support (autobrems op til 30 km/t), Lane Departure Warning (vejbanealarm) og fartpilot. Derudover har den Mazdas avancerede infotainment-system, MZD Connect, med 7” touch screen i farver, HMI Commander og stemmestyring, 16” letmetalfælge, automatisk klimaanlæg, Bluetooth, DAB-radio og elektrisk foldbare sidespejle.

Læs også:  Comeback til Camry i Danmark

En Mazda CX-3 Optimum har derudover blandt andet Mazda Radar Cruise Control (radarstyret fartpilot), Full LED-forlygter med adaptivt kurvelys og fjernlyskontrol, Blind Spot Monitoring (blindvinkelalarm), indtræk i sort kunstlæder og sort stof, 18” letmetalfælge, BOSE audiosystem, Head-up-display, nøglefri adgang og bakkamera. Mod en merpris på 20.000 kr. kan CX-3 Optimum leveres med en kombination af lyst læder og sort LUX SUEDE®.

Mulighed for firehjulstræk

Ønsker man sin CX-3 udstyret med firehjulstræk, starter prisen ved 279.990 kr. For pengene får man CX-3 med 2.0-liters motoren med 150 hk, mellemste udstyrsniveau (Vision) og 6-trins manuel gearkasse. Samme bil med Optimum-udstyr koster fra 319.990 kr. Alle modelvarianter på nær 2.0 Core kan leveres med en 6-trins automatisk gearkasse mod en merpris på 25.000 kr.

tags: