SEAT har offentliggjort billeder af 5-dørsudgaven af deres søsterbil til Volkswagen up!, SEAT Mii.SEAT Mii har de samme dimensioner som 3-dørs udgaven, hvilket gør bilen 3560mm lang, 1640mm bred med en akselafstand på 2420mm.
Også taglinjen forbliver uændret, på trods af tilføjelsen af to ekstra døre, mens vindueslinjen løber lidt lavere end på 3-dørs udgaven.
Som på 5-dørs udgaven af up!, er de bagerste vinduer af pop-up typen. Panoramasoltag kan tilkøbes som ekstraudstyr.
Også bagagerummet forbliver uændret, med en kapacitet på 251 liter med bagsæderne oppe og 951 liter med bagsæderne nedfoldet.
Miis 1-liters 3-cylindrede benzinmotor fås med 60 hk eller 75 hk, eller i en særlig økovenlig ’Ecomotive’ udgave, der benytter teknologi som stop/start og bremseenergigenindvinding. Den udleder 96g/km CO2 og kører op til 23,7 km/l.
De endelige detaljer på 3- samt 5-dørsudgaven af Mii vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.