1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er Skoda Rapid Spaceback
0

Her er Skoda Rapid Spaceback

Her er Skoda Rapid Spaceback
0
0

Dette er de første officielle billeder af den nye Skoda Rapid Spaceback, der senere vil få offentlig debut på Frankfurt Motor Show til september.
Rapid Spaceback er helt ny fra B-stolpen og tilbage. På trods af at den bibeholder samme 2602mm store akselafstand som den regulære hatchback, er den nye model 1800mm kortere grundet mindre kofangere.

Bagagerumsvolumen er reduceret fra 550 til 415 liter men Skoda hævder at bagsædepladsen er den bedste i Rapids klasse.

Op til 26 km/l

Skoda vil tilbyde Rapid Spaceback med en række muligheder for at gøre bilen personlig, for at appellere til yngre købere. Mulighederne omfatter et fuldstændigt tonet glastag og en bagrude der lader glastaget fortsætte helt til bagenden.

Rapid Spaceback vil blive tilbudt med fire benzin- og to dieselmotorer i Danmark. Volkswagen Gruppens 1.2-liters TSI motor vil blive udbudt med 75, 85 og 105 hestekræfter mens 1.4-liters TSI enheden yder 120 hestekræfter. På dieselsiden finder man en ny 90 hk enhed der udleder 99g/km og klarer op til 26,2 km/l.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Den nye Skoda Rapid Spaceback er på markedet i Danmark i slutningen af 2013. Priserne er endnu ikke offentliggjort men det forventes at Spaceback vil være en anelse dyrere end den regulære Skoda Rapid.

tags: