Sidst Honda NSX viste sig på Nürburgringen endte det i et flammehav… Det værst tænkelige for Honda skete: deres nye superbil brød i brand tilbage i juli måned for øjnene af flere nysgerrige bilfotografer.
Se det her: http://www.bilsektionen.dk/ny-nsx-broed-brand-paa-nurburgring/
Nu er Honda dog vendt tilbage, hvilket vi sætter stor pris på, da NSX’eren er en spændende bil.
Hvis alt går efter planen vil den produktionsklare udgave af NSX være klar inden nogle få måneder, således den kan blive sat til salg i midten af 2015.
Lidt fakta og historie:
Det er den anden generation af NSX. Den nye generation beholder konceptet med centermotor, men den gamle models ydelse på 274 heste er hævet til omkring 400 hk.
Motoren er en 3.7 liters V6 twin-turbo, der får hjælp af tre elmotorer hvoraf to er placeret ved forhjulene, hvilket giver den firehjulstræk.
Gearkassen er en helt ny dobbeltkoblings. Prisen forventes at blive omkring to millioner kroner.