Honda runder 1 million solgte hybridbiler

18. oktober 2012
|
Bilmærker, Honda

Tilbage i november 1999 introducere Honda den første generation af Insight, og i dag er der solgt mere end 1 million Honda hybridbiler.

Den japanske bilproducent kunne i forgårs annoncere de allerede tilbage i slutningen af september 2012 rundede milepælen, hvilket dermed tog den 12 år og 11 måneder.
Hondas hybridsystem, IMA (Integrated Motor Assist), findes i dag i 8 forskellige bilmodeller som bliver solgt i 50 lande verden over.

Honda har dog stadig store forventninger til salget af hybridmodeller, hvorfor de for nylig introducerede tre nye hybridteknologier.

  • Honda vil fortsat udvikle det lette og kompakte 1-motor hybrid system, med det mål at opnå den bedste brændstoføkonomi blandt alle hybridbiler i de klasser hvor Honda konkurrerer. Forbedringer i elmotor-ydelse og batteri kapacitet, samt en nyudviklet gearkasse, vil bidrage til at udvide rækkeviden for den eldrevne del af drivlinjen.
  • Honda vil også udvikle et hybrid system med mere power, dette bliver et 2-motor system til mellemstørrelse biler.
  • Sidst men ikke mindst et høj effektivt 3-motor hybrid system. NSX’en vil blive udstyret med dette Super Hybrid SH-AWD system (Super Handling All Wheel Drive) med fokus på høj effekt og eminente køre- egenskaber.

Dermed vil Honda stadig arbejde målrettet efter deres globale miljøslogan, ”Blue Skies for Our Children”.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group