Hyundai udvider i30 kampagne

12. februar 2014
|
Bilmærker, Hyundai

Hyundais i30 Comfort XTR kampagne udvides nu med den 1.4 liters benzinudgave, der både fås som 3-dørs, 5-dørs og stationcar.

Besparelsen på kampagnemodellen er op til 20.000 kroner grundet ekstraudstyret. Comfort XTR bygger på Comfort udstyrsniveauet, men man får blandt andet yderligere parkeringssensor, multifunktionsrat med indbygget varme og fartpilot med i prisen. Comfort-udstyrsniveauet har allerede fra standard aircondition, ratbetjent bluetooth, sædevarme og meget andet.

Prisen starter ved 194.995 kr. med tre døre og den lille 1.4 liters benzinmotor. Merprisen for fem døre er 10.000 kroner, og stationcar koster 15.000 kroner yderligere.

Vil man have flere kræfter, kan den 1.6 liters benzin eller dieselmotor vælges med priser startende fra 227.995 kroner.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group