Hyundai vinder to model-klasser i tysk kvalitetstest

17. oktober 2011
|
Biltest

Da den tyske organisation GTÜ testede 240 forskellige bilmodeller, og hele fem millioner brugte biler, så løb Hyundai med to af sejrene.

I miniklassen var det Hyundai i10 som tog sejren, mens at Hyundai i30 vandt i mellemklassen. Resultatet er man også særdeles stolt over i Danmark, hvor både i10 og 30 har været en stor succes.
Adm. Direktør Niels Rønnebech hos Hyundai Danmark udtaler:

”Tyskland er ikke bare et af verdens største bilmarkeder, men også et af de hårdeste og mest konkurrenceprægede. Det er derfor en utrolig stor ære at opnå topplacering i en så prestigefyldt test som den, der ligger til grund for GTÜ’s brugtbilsrapport. Rapporten baserer sig på op mod fem millioner inspektioner af ikke færre end 240 bilmodeller, så det er ikke ligefrem tilfældighederne, der råder, i den top-professionelle gennemgang af bilerne. Så der er al mulig god grund til at være stolte,”.

Kåringen hos GTÜ er baseret på en teknisk gennemgang af affjedring, styretøj, karosseri, el, motor og udstødningssystemer.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group