1. Home
  2. Baggrund
  3. Jeremy Clarkson i kæmpe Netflix satsning?
24

Jeremy Clarkson i kæmpe Netflix satsning?

Jeremy Clarkson i kæmpe Netflix satsning?
0
24

Knapt er blækket på Jeremy Clarksons fyreseddel fra tv-giganten BBC blevet tørt før end, at der er gang i rygterne om fremtiden for den kontroversielle brite. Streamnings-tjenesten Netflix står angiveligt klar i kulissen med et astronomisk budget til et nyt bil-program med Clarkson som vært.

Jeremy Clarksons temperament, hvad producere angår, sender ham nok ikke en tur på det lokale jobcenter lige foreløbig, også selvom kontroversen endte med at koste jobbet som Top Gear-vært. Seneste nyt i ”Clarkson-gate” er et varmt rygte, der sender Netflix lige i armene på den høje mand. Streamning-tjenesten har ifølge flere forlydender tilbudt Clarkson ”fuld redaktionel-frihed” i forbindelse med tilblivelsen af et nyt bilprogram. Således skal Clarkson altså ikke tage hensyn til krav fra anden side, og annoncører som BBC er afhængige af. Programmets indhold står ham frit for at vælge. På de sociale medier spekuleres der allerede livligt i, at budgettet vil blive større end de 71 millioner kroner BBC brugte pr. sæson af Top Gear.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Læs alt om fyringen af Jeremy Clarkson her.

May og Hammond kan følge trop

Før sagen, der endte med at koste Clarkson jobbet, begyndte at rulle i offentligheden, var det fremme om værtstrioen overhovedet ville forlænge deres kontrakt, der har udløb ved udgangen af marts, med BBC. Flere gange i dagene op til fyringen d.25 marts har både Richard Hammond og James May tilkendegivet, at de ikke vil fortsætte med at lave Top Gear for kanalen uden at have Clarkson med på holdet. I skrivende stund løber kontrakten altså fire dage endnu for de to tilbageværende værter. Intet tyder dog på, at nogen af dem vil forlænge. Dermed står det både Hammond og May frit for at gøre hvad de vil. Et kvalificeret gæt vil derfor være, at de begge følger Jeremy Clarkson over på amerikanske Netflix, hvis der er hold i rygtet. Hvad der skal ske med BBC’s Top Gear er så det næste store spørgsmål.

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

En ting er dog sikkert: Verden har ikke set det sidste til Richard Hammond og James May på Tv-skærmen, og da slet ikke Jeremy Clarkson.