1. Home
  2. Bilnyheder
  3. KIA præsenterer ny Soul elbil
0

KIA præsenterer ny Soul elbil

KIA præsenterer ny Soul elbil
0
0

KIA er også klar til Geneve Motor Show i næste måned, hvor de vil præsentere den helt nye Soul EV, en elbil.

Dermed er KIA for alvor også klar til at melde sig ind i kapløbet om elbiler. At Soul designmæssigt skræmmer en masse europæer væk er en anden sag, for de går glip af nogle ellers spændende specifikationer.

Soul EV er en forhjulstrukket elbil med et højtydende 27 kWh litium-ion-polymer-batteri og klassens førende batterienergitæthed på 200 Wh/kg. Elmotoren leverer med sine 81,4 kW og 285 Nm kræfterne. Det vigtigste er dog rækkevidden som KIA fortæller er cirka 200 kilometer! For at kunne nå dette har KIA udstyret Soul EV med en række energibesparende teknologier. Dette inkluderer en avanceret varme-, ventilations- og airconditionteknologi, samt verdens første individuelle ventilationssystem udelukkende til føreren. Der bliver også både regenereret energi ved opbremsning i fire trin, og et batterivarmesystem hjælper såmænd også til.

Læs også:  5 grunde til, at brugte biler stadig er et godt valg i 2024

KIA fortæller også der er arbejdet med køreegenskaberne, og de skulle være ganske fine med det lave tyngdepunkt, den reviderede platform og undervogn samt nye materiale, som er konstrueret til at reducere støj, vibrationer og hårdhed. Slutteligt kan det fortælles den vil være en af de mest praktiske elbiler på markedet.

Produktionen af KIA Soul EV starter i anden halvdel af 2014.

Fire andre nyheder

Ved Geneve Motor Show viser KIA også en særskilt udstilling af en ny hybridteknologi. Systemet består af et 48V bly-kulfiber-batteri, som er koblet sammen med en lille elmotor og øger motorens ydelse.
Den opgraderede KIA Optima Hybrid er også at finde med optiske ændringer, mens hybridsystemet er forbedret med den nye generation af KIAs regenerende bremseystem.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Det specielle GT4 Stinger koncept vi så ved North American International Auto Show får også europæisk debut i Geneve. Kraften kommer fra en 315 hestes 2.0 liters turbobenzinmotor med direkte indsprøjtning. Hertil kan nævnes den har baghjulstræk og en sekstrins manuel gearkasse!

KIA Sportage er dog også at finde i en forbedret udgave. Den er bådet blevet opdateret ind- og udvendigt. Nogle af de nye features er et premium soundsystem, LED-baglygter, KIAs FlexSteer-system, varme i rattet og en ny 4,2 tommer TFT-LCD-supervision-instrumentenhed.

Støjniveauet og vibrationer skulle også være reduceret med støjdæmpende forrudeglas, og visse ændringer af karrosseristrukturen.