1. Home
  2. Baggrund
  3. KIA udvider fabrikken i Zilina
0

KIA udvider fabrikken i Zilina

KIA udvider fabrikken i Zilina
0
0

KIA oplever enorm succes med deres modeller. – Det er ikke kun de 7 års garanti og gode priser som trækker, men KIA går nu også efter at blive kendt for kvalitet.

Den cocktail har betydet, at de har oplevet en forbedring i salget på 18,7 % i Europa! Derfor udvider de nu fabrikken i Zilina, da de vil efterkomme den stigende efterspørgsel på KIA modellerne.

Det nye tredje skift på fabrikken betyder, at de nu skal ud at hyre 1.000 ekstra medarbejdere. – Det er der ikke mange virksomheder som gør under krisen.

Treholdsskiftet starter i første kvartal af 2012, og KIA er allerede gået i gang med at søge efter kvalificerede medarbejdere.

“Indførelsen af det tredje skift i Zilina er det seneste skridt i KIAs langsigtede proces vedrørende lokal produktion af biler, som er skræddersyet til at opfylde de europæiske kunders behov og smag,” udtaler Paul Philpott, som er COO hos KIA Motors Europe. “En stor efterspørgsel efter alle vores modeller, og især efter vores nye, kompakte SUV, Sportage, som produceres i Europa, betyder, at vi har behov for at øge produktionen markant på vores fabrik i Slovakiet.”

Investeringen er på 1 milliard euro, hvilket også skal sikre, at fabrikken nu kan tilbyde maksimal fleksibilitet til produktion af de nye modeller.

Læs også:  BMW M4 CS: Den nye definition af kraft og letvægt

Fakta om KIA

Sidste år producerede KIA 729.000 biler uden for Korea, hvilket udgjorde 34,2 % af den samlede produktion. – I alt producerede de 2,1 millioner biler.

I de første 8 måneder af 2011 er salget steget med 18,7 % I Europa, mens det på verdensplan er 18,4 %. – Det er bl.a. USA som trækker op med en forbedring på 36,9 %!