Den faceliftede Polo vil få sin officielle debut ved Geneve Motor Show til marts, men allerede nu er de første billeder og information offentliggjort.
Udvendigt ligner Polo næsten sig selv på en prik, men en ny kofanger og grill gør alligevel den skiller sig lidt ud. Bagtil er der også en ny kofanger, og selve indhakket omkring nummerpladen er blevet større, hvilket får det til at se mere naturligt ud.
Omfattende motoropdatering!
Motoropgraderingerne er dog det vigtigste, og nu finder man en 1.0 liters trecylindret TSI-enhed med 90 hestekræfter, hvilket er samme ydelse som den gamle 1.2 TSI med fire cylindre. Volkswagen fortæller den nye trecylindrede enhed kan køre næsten 24,4 km/l ved blandet kørsel, hvilket i særdeleshed er imponerende! Forgængeren, den 1.2 TSI, klarede 19,6 kilometer pr. liter benzin. Med de imponerende brændstof tal bliver den nye trecylindrede enhed, også den første benzinmotor til at bære BlueMotion-logoet.
Indstigningsmotoren, den 60 hestes 1.2 FSI har fået forbedret brændstoføkonomien med omkring 20 %. Den samme motor tilbydes nu også med 75 heste, hvilket er en forøgelse på 5 hestekræfter.
Over disse finder man to opdaterede turboladede 1.2 TSI med tre cylindre som yder hhv. 90 og 109 hestekræfter. Den 1.4 TSI med cylinderfrakobling har enten 139 eller 149 hestekræfter. Topmodellen er GTI’eren, hvor ydelsen ligeledes er hævet med 12 hestekræfter, så den nu yder 190 hestekræfter!
På dieselsiden har tre trecylindrede 1.4 liters enheder med mellem 75 til 105 heste erstattet de gamle 1.2 og 1.6 TDI-motorer med mellem 87 til 109 hestekræfter. Dermed har den nye TDI Bluemotion 75 hk, og den er angivet til 31,3 km/l med en CO2-udledning på blot 88 g/km. Drejningsmomentet på 210 nm har man helt fra 1.500 omdr/min.
Med den nye 90 hestes diesel vil man også kunne køre over 20 % længere pr. liter brændstof, hvis man sammenligner med den gamle 1.6 liters firecylindrede motor den afløser.
Afhængig af motor vil man kunne vælge imellem en femtrins eller sekstrins manuel, mens den syvtrins DSG-gearkasse også til nogle motorer er en mulighed.
VW har også arbejdet med køreegenskaberne, således en sportsaffjedring med på niveauer er et muligt tilkøb. Desuden inkluderer dette et nyt elektromekanisk styresystem.
Interiøret er opdateret med en ny centerkonsol og knapper, mens man kan vælge iblandt en 5” eller 6,5” touchskærm som infotainment-system. En lang række køreassistentsystemer er også tilføjet til Polo, således den nu bl.a.selv kan bremse, og en adaptiv fartpilot kan tilkøbes.
Mere information om den faceliftede Polo følger i Bilsektionen Magasinet som udkommer d.1/2.