Det er nok de færreste, som har råd til en Porsche 911, hvor de kan nyde et lækkert sportssæde som dette. Det er dog desværre nok også de færreste, der kan betale cirka 43.000 kr. for en Porsche 911 kontorstol…
Dermed er der ingen billig vej til Porsche 911-følelsen i de lækre sportssæder. Selv ikke hvis man bare ville fræse rundt på en kontorstol og imponerer kollegaerne.
Med en pris på $6.570 eller cirka 43.000 kr. er kvaliteten af kontorstolen selvfølgelig også helt i top. Læderet er det samme premium læder, som man finder i den nuværende 911 Carrera GTS og GT3.
Ryglænet kan betjenes automatisk via knapperne på siden, men man skal i ny og næ lige huske at oplade sædets batteri. Bemærk også ”knagen” bag på sædet, hvor man kan hænge sin jakke eller blazer, mens armlænene selvfølgelig også let kan justeres i højden.
Aaargh, og vigtigst af alt har Porsche selvfølgelig været opmærksomme på hjulene, så man får optimalt ”vejgreb”, når man fræser rundt på kontorgangene…
Det er dog ikke lige kontorstolen man løfter, da den vejer hele 35 kilo.
Du kan se nærmere på den vilde kontorstol og eventuelt købe den her.
Hvis du vil spare cirka $900 og dermed give cirka 37.000 kr. for en kontorstol, så har Porsche også en lidt billigere udgave. Dette er det originale 4-vejs justerbare sportssæder, som bl.a. også er at finde i 911’eren. Det kan du se nærmere på her.