1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Ford Grand C-MAX 1.6 TDCI Titanium
0

Kviktest: Ford Grand C-MAX 1.6 TDCI Titanium

Kviktest: Ford Grand C-MAX 1.6 TDCI Titanium
0
0

Bilenthusiast med 5 børn? Ford har svaret.

To år efter kåringen som Årets Bil 2011, er Grand C-MAX stadig lige imponerende.

Ikke overraskende

Ford har siden lanceringen af den originale Focus, skabt umanerligt velkørende hverdagsbiler, og de større modeller er ingen undtagelse.

Det fornemmes allerede fra de første par meter, hvor bunkevis af information strømmer gennem det ellers elektrisk-hydrauliske styretøj, som samtidigt reagerer velvilligt på hver en bevægelse.

Forenden bider fortræffeligt, væsentligt bedre end man nogensinde kunne forestille sig af en bil af denne monumentale kaliber.

Eneste ankepunkt synes at være at spændingen ophører, når først man befinder sig i kurven; bagvognen er neutral, men ikke villig til at lade sig blive kommanderet af gaspedalen. Der er vel også grænser for, hvor meget man kan forvente af en børnecontainer, der huser 7 mennesker.

Samtidig bliver man sparet for besynderlige ratvinkler og akavede siddepositioner, for kørestillingen er præcis som du kender den fra en Focus – perfekt.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Gearskiftet er endvidere en sand fornøjelse at anvende, og selv om det ikke demonstrerer samme præcision som de japanske varianter, er den en herlig fjedret effekt gennem skiftekulissen, som en usynlig hånd der samtidig bekræfter det korrekte gearvalg.

Drivhuset

Bag de store glasfacader, gemmer sig en kabine der er sammenstrikket af diverse dele og elementer fra Fords reservedelslager.

Vi finder det sædvanlige mobiltelefonstastatur, der mest af alt synes at være inspireret af en Nokia 3210, samt de store svungne kurver. Den opleves futuristisk, især når mørket falder på og stemningsbelysning dukker frem de mest usandsynlige steder, som en kulisse fra Star Trek.

Der er tænkt over tingene, og for at der ikke skal herske tvivl om kundesegmentet, har Ford installeret et ekstra, mindre bakspejl der kan foldes ned såfremt du vil holde øje med hvad klonerne bedriver på bagsædet.

Enkelte elementer, såsom skærmene der er placeret i toppen af midterkonsollen samt mellem urene, synes lidt gammeldags med deres lave opløsning uden farver.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

Og skal man være ærlig, så svinger materialekvaliteten voldsomt, som var kabinen sammensat af materialer fra henholdsvis Hyundai og VW.

Der er gunstig plads på bagsædet, selvom det midterste sæde er noget begrænset. Grand-fornavnet skænker dig skydedøre, der fastlåses ved åbning således at junior ikke kommer i klemme.

De to bagerste sæder foldes op fra bagagerumsbunden som vi kender det, og efterfølgende skal bagsæderne rykkes frem for at skabe den minimale benplads som den billige række bliver skænket.

En gammel traver

Motoren er en velkendt sag, der har fundet vej til biler fra Peugeot, Citröen, Volvo og BMW. Hver fabrikant anvender oftest modificerede indstillinger, men forskellene er svære at spore. Den trækker rimeligt for en bil af størrelsen, men med 5 medpassagerer bliver det nok en kende trægt.

Den er samtidig lydløs på motorvejen, hvor Grand C-MAX som forventet er lidt påvirkelig over for vindpust. Skulle jeg selv fylde bilen op med unger og svigermekanik, havde jeg nok gået en motorstørrelse op, for prisen tillader det. Er man ikke pernitten med den slags, vil 115hk utvivlsomt række. Der blev opnået 17,5km/l ved blandet kørsel.

Læs også:  BMW M4 CS: Den nye definition af kraft og letvægt

Konklusion:

Der er kampagnetilbud på C-MAX og storebror for tiden, hvilket giver muligheden for at spare nogen og kr. 20.000 på udvalgte modeller, men vigtigere endnu, omkring kr. 60.000 i forhold til en tilsvarende, men kedeligere og ringere udstyret VW Touran.

Store, klodsede familiebiler bliver højest sandsynligt aldrig cool, men den her er tangerende til.

[table “” not found /]