1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Lækket: Ny Mini John Cooper Works
0

Lækket: Ny Mini John Cooper Works

Lækket: Ny Mini John Cooper Works
0
0

Mini John Cooper Works konceptet blev vist tidligere i år ved Detroit Auto Show, men nu er den produktionsklare udgave klar. Der er ikke noget specielt overraskende ved designet, og billederne du ser her, er lækket før den offentlige lancering.

Ligesom konceptet har den nye Mini John Cooper Works fået en unik grill, en mere aggressiv front og bagkofanger samt ekstra luftindtag. Der er også både LED forlygter og en ny udstødning samt flere John Cooper Works skilte, der fortæller man finder lidt flere heste under hjelmen.

Mere power

Motoren er en 2-liters firecylindret turbomotor med 231 hestekræfter mellem 5.200 omdr/min til 6.000 omdr/min. Desuden er momentet hele 320 Nm fra 1.250-4.800 omdr/min, og det gør den nye John Cooper Works til den mest potente produktions-Mini i historien. Til sammenligning kan det nævnes den gamle model havde 211 hestekræfter og 260 newtonmeter.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Gearkassen er enten en sekstrins manuel eller sekstrins automatisk. Vælger man automatgearkassen er sprinten fra 0-100 km/t klaret på blot 6,1 sekunder, hvilket er 0,6 sekunder hurtigere end forgængeren. Vil man selv skifte gear er accelerationstiden 6,3 sekunder. Brændstofforbruget er desuden også forbedret med 23 %, således man nu kan forvente at køre 17,5 km/l ved blandet kørsel i modellen med automatgear iflg. Mini – vi tvivler dog.

Mini JCW har samme affjedring som Cooper S, men Mini har tilføjet performance adaptive fjedre med en sport og comfort indstilling som tilkøb. Bremserne er selvfølgelig Brembo, fælgene 17” og med muligheden for at opgradere til 18”.