1. Home
  2. Bilmærker
  3. Skoda
  4. Læserbil: Skoda Octavia Combi 1,9 TDI 2009
0

Læserbil: Skoda Octavia Combi 1,9 TDI 2009

Læserbil: Skoda Octavia Combi 1,9 TDI 2009
0
0

Biltest af Skoda Octavia Combi 2009

I denne omgang har vi testet en Skoda Octavia 1,9 TDI, en bil vi havde lejet, da vi skulle på en rigtig herre tur til Le Mans.
Da vi ankommer til udlejnings firmaet og ser bilerne vi har fået, bliver vi i første omgang lidt skuffet. For vi havde lejet bilerne i Tyskland, så vi havde håbet på at få en lækker BMW eller Audi (i anledningen af Le Mans).

Vi kører tilbage til grænsebutikkerne i Flensborg området og får købt diverse forsyninger og pakket bilerne. Her finder vi ud af hvor meget plads der egentlig er i sådan en Octavia, for det enorme bagagerum syntes umulig at fylde. Det lykkedes dog til sidst at få udfyldt de 580 Liter bagage der kan være.

Skoda Octavia Combi kabinen

Jeg tager første stint og det første indtryk er umiddelbart godt, til min overraskelse. Rattet føles lækket, knapperne sidder hvor de skal og sædet er enkelt at indstille, til en god kører position.

Derudover er finishen og kvaliteten af materialerne virkelig go, og det er svært at se at denne bil skulle være en billig udgave af en passat.
Som tidligere nævnt er der et stort bagagerum i bilen, det er dog ikke gået ud over pladsen på bagsædet, for her er der også virkelig go plads. Og selv efter lidt over 2200 km sidder man stadig behageligt på alle pladserne i bilen.

Læs også:  Skoda Enyaq får flere hestekræfter og længere rækkevidde i opdateret udgave

Så til motoren

Da jeg drejer nøglen, springer diesel motoren i gang, og med en del mindre motorstøj end jeg lige havde regnet med, de må jo have sparet et sted, så troede egentlig at det ville være på støjniveauet de havde sparet. Da vi kommer af sted giver den en smugle mere lyd fra sig, men ikke så meget at dette bliver et irritationsmoment.

På motorvejen oplever vi hvor kvik bilen er, taget i betragtning af at den kun har 105 hk. For selv om 0-100 tiden er på hele 11,9 sek. så er mellem accelerationerne faktisk overraskende gode, da diesel motoren trækker godt allerede fra 1700 Omdr. Vi kommer hurtigt op på en behagelig fart omkring 140 km/t, hvor bilen igen viser at den er en del af VAG gruppen. For den overrasker igen ved at ligge rigtig godt og stabilt på vejen, selv om vi har proppet bagagerummet med øl, telte og hvad der ellers skal til for at klare en lille uge i det franske.

Læs også:  Verdenspremiere på fjerde generation: Ny Skoda Superb i 2024

Efter at have kørt nogle timer på motorvejen, begynder vi dog at mangle et 6. Gear som i 2.0 TDI udgaven, for hvis man kommer ret meget over 150 km/t, bliver der lidt for meget larm til, at man vil gøre dette flere timer i træk. Men værst af alt opdager vi at vores bil ikke har nogen fartpilot, og dette bliver virkelig en mangel på så lang en tur.

Designet

Ved første indtryk syntes jeg egentlig ikke bilen var så pæn, måske pga. en forestilling om at en Skoda ikke kan være pæn, men efter at have set bilen inden i og ude nogle gange, bliver jeg mere og mere begejstret for designet, med de kurvede forlygter og linjen som løber hele vejen op til baglygterne.

Økonomi

Men den ting som overraskede os mest ved Skodaen, var økonomien ved motorvejskørsel. For selv om vi gennem hele turen har holdt en forholdsvis høj fart omkring 140 km/t, i perioder lidt højre, så kørte bilen i gennemsnit 17 km/l, hvilket vi syntes var virkelig flot, taget i betragtning at dette var med 4 mand inkl. oppakning på nakken.

Læs også:  Verdenspremiere på fjerde generation: Ny Skoda Superb i 2024

Konklusion

Efter en lille uge i bilen, kan vi konkludere at sådan en Octavia ikke er så ringe endda. Vi blev virkelig glade for bilen. Og var næsten helt kede af det da vi skulle aflevere den igen. Derfor vil vi give den 4 ud af 5 stjerner, den sidste stjerne får den ikke da 1,9 udgaven mangler 6 gear.

Så hvis du kører mange lange ture vil du blive glad for 2.0 udgaven med de 6 gear, men husk for guds skyld at få en med fartpilot.
I udstyrsmodellerne fra Ambiente og op efter er fartpilot standard udstyr.

Men som en helt almindelig familiebil, vil 1,9 TDI udgaven opfylde langt de flestes behov til en bil. Også selv om bilferien måske går til det sydlige Europa en gang om året.  Det må i sandhed siges at være en rigtig go allround bil til prisen.

Priseksempler:
Skoda Octavia, Ambiente
årgang:2004
179.000 km
Pris: 119.800 kr.

Skoda Octavia, Ambiente
Årgang 2005
179.000 km
Pris 139.600 kr.

Af Mads Brink

Her er et billed af Skoda Octavia Combo indeni