Opel er nu klar med en Astra som har et traditionelt bagagerum samt fire døre, udover man selvfølgelig stadig vil kunne købe den som stationcar, hatchback eller i coupé.
Samtidig med modeludvidelsen gennemgår hele Astra-programmet et mindre facelift, hvorfor man finder en dieselmotor med 130 heste til Sports Tourer, en 195 hestes kraftig dieselmotor og en optimeret 1.4 turbobenzinmotor med overboost.
Ikke mange ændringer
Det diskrete facelift inkluderer fornyelse af front- samt hækdesignet, hvilket får den til at se mere frisk ud. Den 2.0 BiTurbo CDTI dieselmotor som yder 195 heste og 400 Nm nu også er at finde i modelprogrammet. Man finder dog også den optimerede 1.4 Turbo, som nu har 140 hk, mens en overboost funktion kortvarigt giver et moment på 220 Nm i stedet for 200 Nm.
Den 130 hestes økonomiske dieselmotor er at finde i Sports Tourer modellerne, hvor den klarer hele 25 km/l.
Hver tredje solgte Opel er en Astra
Udvidelsen af Astra-modelprogrammet er specielt vigtigt, da det er en anerkendt bilmodel. Hver tredje solgte Opel er en Astra, og siden introduktionen har den rundet 700.000 biler på europæisk plan! Dermed lægger den nummer tre over antal solgte biler i sin klasse i Europa samt nummer to i Tyskland.
I Danmark var der indtil august måned solgt næsten 5.000 Astra modeller, hvor antallet var næsten ligeligt fordelt mellem Sports Tourer og hatchback. Den mere sportslige GTC model er den nyeste på markedet, og der er foreløbigt solgt under 100 eksemplarer i Danmark.