1. Home
  2. Bilnyheder
  3. M Performance udgave af BMW X4 ser sjov ud
1

M Performance udgave af BMW X4 ser sjov ud

M Performance udgave af BMW X4 ser sjov ud
0
1

Forleden tog vi vores mund for fuld, da vi fortalte om en tuningsmodel, at BMW nu endelig havde fået én sjov udgave af X4’eren. Realiteten er bare, at der faktisk snart er to…

BimmerToday har nemlig opsnappet en række billeder og informationer om den nye BMW X4 M40i, der vil have en 3-liters rækkesekser turbomotor med 360 hk og 465 Nm. Dermed har den 54 hk og 65 Nm mere end X4 xDrive35i, men X4 M40i er dog ikke mere potent end den tunede udgave vi fortalte om…

Motoren i X4 M40i forventes også at være den motor, som vil være at finde i den kommende BMW M2 coupé. Men mon ikke BMW modificerer motoren en smule ekstra til M2’eren?

Tilbage til X4 M40i’eren kan vi dog fortælle, at den vil blive parret med den ottetrins ZF-gearkasse, men gearkassen er selvfølgelig blevet programmet til i M Performance udgaven at skifte hurtigere og mere kontant = accelerationerne går hurtigere.

Nul til hundrede km/t på under fem sekunder

Med xDrive BMW firehjulstrækket er 0-100 km/t klaret på lige under 5 sekunder – helt præcist 4,9 sekunder. Dermed er M40i-modellen 0,6 sekunder hurtigere end 35i’eren, mens topfarten på 250 km/t er den samme.

Designmæssigt minder X4 M40i meget om en X4’er med M Sport stylingpakken, men der er nogle små forandringer at spotte rundt omkring. Bl.a. de 19” alufælge på 245/45 dæk foran og 275/40 bagtil sørger for greb til alle hestekræfterne.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Inde i kabinen fremstår sportsrattet, som det eneste eksklusive M40i’eren har ift. de andre X4-modeller. Sportsrattet er desuden lånt fra 3-serien med M Sportpakken.