1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mercedes-AMG: F1-teamet bygger ny motor på fire cylindre og med turbo
0

Mercedes-AMG: F1-teamet bygger ny motor på fire cylindre og med turbo

Mercedes-AMG: F1-teamet bygger ny motor på fire cylindre og med turbo
0
0

Mange producenter er med på markedet for hatchbacks, og som en udbygning herfra er det super, super hotte hatchbacks. De har typisk lidt mere at gi’ af. Lad os bare sige omkring 400 hestekræfter.

Audi, BMW og Mercedes-AMG er blandt andet med på markedet her, sidstnævnte med A45 4MATIC. Den har under hjelmen en turboladet motor på fire cylindre og blot to liter, der yder 381 hestekræfter ved 6.000 o/min. og et drejningsmoment på 475 Nm mellem 2.250-5.000 o/min.

Den er hurtig… endda hurtigst i sin klasse

Med accelerationstider fra 0-100 km/t på blot 4,2 sekunder er den ikke blot verdens hurtigste hatchback. Den er nemlig også ret presset, og hæver konkurrenterne pludselig standarden for klassen, vil Mercedes-AMG selvsagt gerne følge trop. Det kan bare ikke lade sig gøre med samme 2.0-liters motor, fortæller chefen hos Mercedes-AMG, Tobias Moers, i et interview med australske motoring.com.au. Da der blev spurgt ind til, om den nuværende motor på nogen måde skulle opdateres en smule, lød det således:

”That’s it for this generation, we’ve squeezed everything we can and the turbocharging technology is at its very limit”

som på dansk kort kan opsummeres til, at den nuværende generation A45 AMG har nåede grænsen inden for kræfter under motorhjelmen. Alt er presset ud af såvel motoren som turboladningsteknologien, lyder det altså fra Moers.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Smarte teknologier kommer fra F1-team

Heldigvis – og uheldigvis for visse andre producenter – har Mercedes-AMG et team med i en række forskellige motorsportsgrene, hvoraf den ene er Formel 1. Med Lewis Hamilton og Nico Rosberg bag sølvpilen kører de sejr efter sejr hjem i Mercedes-AMG Petronas-bilen, som brillierer og indtil videre har vist sig at være næsten urørlig. Og det er en god ting for Mercedes-fanatikere, for fremadrettet kommer deres ekspertise inden for feltet også gadebilerne til gavn.

På opfordring af Tobias Moers er hele holdet, som huser i Brixworth, Northamptonshire, blevet sat til at designe en letvægtsmotor ligeledes på fire cylindre og med turbo, som skal være driftkraften bag de fremtidige A-Klasse, CLA, GLA og B-Klasse-modeller. F1-teamets ekspertise har som sagt mundet ud i en benzin-hybrid V6’er i deres Formel 1-biler, som både i både forrige og denne sæson indtil videre har brillieret med to AMG’er i front for tiden.

Læs også:  Den Elektriske Revolution: Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology

I Formel 1-bilerne benytter man sig også af teknologier som ERS og KERS, som blandt andet gør det muligt at downsize motoren. Af den grund kunne man også fristes til at tro, at den nye motor i de små AMG-modeller går fra et slagvolumen på 1991cc til omkring de 1600cc.

Ingen elbaserede motorer fra Mercedes-AMG foreløbig

Imens konkurrenterne herunder Audi fokuserer på en fremtid med elmotorer, forholder Moers sig anderledes til tingene og fortæller, at vi formentlig ikke vil få en form for E-boost eller elektroniskdrevne turboladere at se.

”There’s great limitations to the technology. Sure, we’ve experimented with it but it needs more power than a standard car’s 12V electrical system and would need to carry extra batteries. We tried adding an electric fan to a regular turbo which gave us some advantage – but not enough got it to be worth it”

som på dansk kort kan opsummeres til, at de (Mercedes-AMG teamet) allerede har kigget på løsninger med elløsninger, men endnu ikke har fundet en holdbar løsning, som de vil kunne se sig tilfredse med.

Læs også:  Vinterklar bil: De vigtigste opgaver for at sikre, at din bil klarer kulden

Som en kort sidebemærkning lyder det ligeledes, at der ikke er nogen grund til at blande de større AMG-modeller ind i det, dvs. C63 AMG, E63 AMG etc.

”Take our C63 – the power output and torque are class-leading but our fuel efficiency and emissions match our rivals. What’s the point then of changing it?”

fortæller han og hentyder til, at konkurrenterne (Audi og BMW) er gået fra ottecylindrede til sekscylindrede motorer, imens Mercedes-AMG ikke ser nogen grund til at gå fra deres brølende V8’er, der har flere hestekræfter end konkurrenterne og er lige så forbrugsvenlige.