1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mercedes GLA SUV bliver stadig testet
0

Mercedes GLA SUV bliver stadig testet

Mercedes GLA SUV bliver stadig testet
0
0

Mercedes tester stadig deres kommende mindste SUV, som er blevet døbt GLA.

Mercedes GLA er en femsæders SUV som bliver rival til Range Rover Evoque, BMW X1 og Audi Q3. GLA’eren er baseret på den nye MFA-platform, hvilket den dermed deler med A-klassen, B-klassen, CLA og CLA Shooting Brake. Alle de nævnte modeller er også en del af Mercedes nye designstrategi, hvor man også ønsker et yngre publikum med det mere smarte design.

Som udgangspunkt er Mercedes GLA udstyret med forhjulstræk, mens de mere potente modeller vil trække på alle fire hjul.

Motorer fra B-klassen

Udvalget af motor og gearkasse bliver iflg. vores informationer forholdsvis ens med B-klassen. Derfor finder man den 1.6 liters benzinmotor udviklet i samarbejde med Renault som yder 122 eller 156 hk. Derudover er der også Mercedes egen 2.0 turbo med 211 hk eller hele 330 hestekræfter i Twin-Turbo AMG-modellen.
Dieselmotorerne yder mellem 109-170 hk, hvor den mindste slagvolumen på 1.8 liter kan erhverves i to modeller med ydelse på 108 eller 136 hk. Den største 170 hestes dieselmodel er en 2.2 liters.

Læs også:  Bilteknologi: De nyeste avancerede sikkerhedsfunktioner

Gearkassen vil være en sekstrins manuel fra standard, mens det er muligt at tilkøbe den syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse.

tags: