Danskerne har været vilde med Fiat 500, og det skal gerne fortsætte, hvorfor Fiat nu har opdateret modelprogrammet for at gøre modelklassikeren mere interessant igen.
Det meste interessante er en ny motor, der bringer lidt mere spræl og sport ind i Fiat 500. Designet er selvfølgelig stadig bevaret, men der er nu både flere muligheder for interiør og farver. De tre nye farver inkluderer en mintgrøn som du kan se foroven, en perlemorsfarvet og en azurblå. Indvendig finder man nye retro-designdetaljer.
Udstyrsmæssigt finder man nu blandt andet aircondition, el-ruder, splitbagsæde, 7 airbags, fjernbetjent centrallås og ESC som standard i den faceliftede Fiat 500. En ny udstyrsversion lanceres ligeledes som hedder PopStar og har 15” alufælge, krompakke og parkeringssensor for en merpris.
”Vi har altid været utrolig stolte af Fiat 500, der siden 1950’erne har rodfæstet sig som et historisk design-ikon, og vi er derfor rigtig glade at kunne præsentere den velkendte Fiat 500 i en opdateret udgave samt en ny sportslig udgave på det danske marked. De runde former og det klassiske retrolook er tilsat en god portion fornyet styrke og lækre design-detaljer både ud- og indvendigt, som vi håber vil vække begejstring hos Fiat 500-fans landet over,” siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Motorerne består blandt andet er opdaterede TwinAir-motorer, der alle har start/stop-system, hvilket er brændstofbesparende. Alle motorerne har nu en ny type svinghjul, som reducerer vibrationer til gavn for køreglæden og komforten. Det sportslige islæt markeres særligt i den nye Fiat 500 S, der med inspiration fra den enestående sportsvogn Alfa Romeo 4C har fået helt nye instrumenter, som nu er en LCD skærm i farver samt en sportsknap, der med et enkelt tryk giver hurtigere respons på speederen, højere ydelse, mindre hjælp fra servostyringen, og som ændrer udseendet på instrumenteringen, alt sammen med til at understrege den sportslige fornemmelse. Med sportsknappen aktiveret har man hele 105 hk og 145 nm til rådighed.
Den mere potente TwinAir-motor har en sekstrins manuel gearkasse, og er forbi 100 km/t på 10 sekunder med et blandet brændstofforbrug på 23,8 km/l.
Privatleasing starter ved 1.995 kr. pr. måned med en førstegangsydelse på 4.295 kr. inkl. alle etableringsomkostninger!
Fiat 500 0.9 TwinAir Pop 60 hk 119.990 kr.
Fiat 500 1.2 PopStar 69 hk 133.990 kr.
Fiat 500 1.2 Lounge 69 hk 153.990 kr.
Fiat 500 0.9 TwinAir Turbo Lounge 80 hk 163.990 kr.
Fiat 500 S TwinAir Turbo 105 hk 189.990 kr.
Fiat 500C 1.2 PopStar 69 hk 163.990 kr.
Fiat 500C 1.2 Lounge 69 hk 183.990 kr.
Fiat 500C 0.9 TwinAir Turbo Lounge 80 hk 193.990 kr.
Fiat 500C S TwinAir Turbo 105 hk 219.990 kr.