1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mildt facelift til BMW M6
0

Mildt facelift til BMW M6

Mildt facelift til BMW M6
0
0

BMW 6-serien er blevet faceliftet, og nu kommer turen til performanceudgaven – nemlig BMW M6.

Ændringerne er diskrete, men stadig betydningsfulde. Der er dog ikke pillet ved ydelsen, hvorfor M6’eren stadig yder mellem 560 til 575 hestekræfter afhængig om man vælge Competion Package eller ej. Firehjulstræk er der stadig væk heller ikke noget af, så alle kræfterne sendes til baghjulene, og det er en hæsblæsende oplevelse skal jeg hilse at sige.

Læs vores anmeldelse af BMW M6 med Competition Package, klik her.

Finpudsningen gælder både M6 Gran Coupé, M6 Cabriolet og Coupé. Bl.a. fremhæver BMW de har gjort styretøjet mere præcist, og det gør de dynamiske køreegenskaber skarpere.

Motoren er en 4.4 liters V8 med biturbo, der yder 560 hk, og med Competition Package hæves ydelsen til 575 hk og 680 Nm mellem 1.500-5.750 omdrejninger i minuttet, hvilket betyder 100 km/t er klaret på blot 4,1 sekunder. Cabrioletmodellen skal dog bruge 0,1 sekunder længere, da den vejer lidt mere.
Gearkassen er M’s egen dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin som dermed skifter gear usædvanligt hurtigt.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

M6’eren har også fået 100 % LED-lys som standard, ny 19” alufælge til cabriolet og coupé-modellen samt 20” alufælge til Gran Coupé. Vælger man Competition Package er 20” alufælge standard.