1. Home
  2. Biltest
  3. Minitest: Kia Stonic – minihit med hård konkurrence
0

Minitest: Kia Stonic – minihit med hård konkurrence

Minitest: Kia Stonic – minihit med hård konkurrence
0
0


Kia er nu også tilstede i det hurtigt voksende segment for små crossovere. Man forsøger at være bedst på alle områder, men det får desværre alligevel ikke bilen til at skille sig specielt meget ud.

Det er ingen hemmelighed. Vi er ret glade for Kia her på redaktionen. Og mange andre bilmærker, men nu handler det altså lige om Kia. De har da også fået mulighed for at imponere med den helt nye model Kona. Med Stonic træder Kia ind i mini-suv-segmentet, som nu eksploderer med nye biler. Biltypen lever også under navnet minicrossover og undertiden B-segmentet. Selv om bilen er ny, er den baseret på gennemprøvet teknologi med hensyn til både chassis, motor og karrosseri.

Masser af muligheder

I Danmark står valget mellem fire motorvarianter i fem udstyrsmodeller. Priserne er fra 178.939 til 238.939 kr. Rent motormæssigt promoverer Kia dog primært deres lille, nye 1,0 benziner, en tre-cylindret turboladet maskine med imponerende 120 hk. Motoren er omdrejningsvillig og føles som et godt match til en ikke specielt tunge bil, men fordi det er en tre-cylindret bil et motorlyden tydelig ved lave omdrejninger, og i tomgang vibrerer motoren kraftigt. Det lever vi med og det samme gør vi med den seks-trins manuelle gearkasse, som kun er standard på 120-hk-motoren.

Pladsen på bagsædet er overraskende god.

Stonic har en imponerende kabine. Forsæderne har justeringsmuligheder langt ud over det de øvrige B-segmentbiler tilbyder, så både højde- og længdejusteringen bør efterlade alle med et tilfredsstillende resultat, uanset kropstype. Sært nok er der dog intet, der hedder digitale instrumenter så hastighed, omdrejninger, vandtemperatur og tankindhold rapporteres af analoge instrumenter.

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed

Kia har valgt at gøre køreindstillingen relativt hård. Bilen er ikke ubehagelig at køre i, men forvent ikke, at Stonic skal æde alle ujævnheder undervejs. Mest markant var blev det, da vi kørte over brosten på nogle gamle veje. Det var ikke Stonics stolteste øjeblik.

Det bliver det til gengæld, når man taler om de mange forkorteler, der følger med bilen: FCA (Forward Collision Assist), LDW (Lane Departure Warning) BCW (Blind Spot Warning), RCCW (Rear Cross-Trafik Kollisionsadvarsel), DAW (træthedsregitrering), ACC (automatisk fartpilot), HBA (High Beam Assist, hvad det så end er) og så videre.

Og så er spørgsmålet, om du skal købe en i forhold til alle konkurrenterne fra Seat, VW, Ford, Suzuki, Citroën, Renault osv. Det bliver et spørgsmål om smag. Vi kørte i en bil med god kvalitet, moderne design og syv års garanti, og det er er ganske stærke argumenter for Kia. Derudover får du en helt ny bil med alle den nyeste elektronik til en overkommelig pris.

BILEN

Kia Stonic 1.0 T-GDI Advance

Motor: R3-cylindret benzin på 1,0 l. med turbo

Ydelse: 120 hk ved 6000 omdr./min

Max. moment: 172 Nm ved 1500-4000 omdr./min

Gearkasse: 6-trins man. gearkasse

Brændstofforbrug 20,0 km/l. ved blandet kørsel

CO2-udledning: 115 g/km

Tophastighed 185 km/t.

Acc. 0-100 km/t. 10,3 sek.

Køreklar vægt 1335 kg

Totalvægt 1845 kg

L/B/H: 414/140/176 cm.

Pris: 219.999 kr.