1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mitsubishi viser den nye Outlander
0

Mitsubishi viser den nye Outlander

Mitsubishi viser den nye Outlander
0
0

Mitsubishi har løftet sløret for deres helt nye Mitsubishi Outlander, før bilens debut ved næste måneds Geneve Motor Show. 3. generation af Outlander, vil inkludere en plug-in hybrid model, med en CO2 udledning på mindre end 50g/km og en brændstoføkonomi over 49,5 km/l.

Vi fik en forsmag på den nye Outlander, ved fremvisningen af PX-MiEV II konceptbilen ved Tokyo Motor Show. Den produktionsklare Outlander har meget få ændringer over konceptet, med en kende blødere forende med runde tågeforlygter, anden frontgrill og en anderledes lavere del af forkofangeren.

Konceptbilens særlige sidespejle er også blevet erstattet med mere et par mere konventionelle enheder.

Mitsubishi hævder at interiøret, som der endnu ikke er frigivet billeder af, ligner den nuværendes bil meget. Der er fortsat 7 sæder og ifølge Mitsubishi, massere af bløde overflader med høj plastkvalitet. Dette inkluderer en helt ny midterkonsol, rat samt instrumenter.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

Hvad der også er nyt, er mulighed for højde samt længdejustering af rat, xenon forlygter, bi-zone klimaanlæg, fladt bagagerum og en elektrisk oplukkelig bagklap. Nyt sikkerhedsudstyr består af ’Forward Collision Mitigation System’, et vejbane-overvågningssystem og aktiv fartpilot.

På motorsiden ser man stadig Mitsubishis 2- samt 2.2-liters benzin og dieselmotorer med MIVEC teknologi. Disse har dog i anledning af den nye bil, fået enkelte justeringer for bedre ydelse samt brændstoføkonomi. Outlander vil fortsat være tilgængelig med for- samt 4-hjulstræk, samt stop/start, en ny 6-trins automatgearkasse og en ny brændstofbesparende ’ECO’ funktion. Mitsubishi hævder, at den nye Outlander vil udlede mindre CO2 end 130g/km i de regulære modeller.

Den 4-hjulstrukne plug-in hybrid vil være tilgængelig i Europa fra 2013 og bilen lanceres til sommer. Systemet benytter to elektriske motorer, en for hver aksel, samt en 2-liters firecylindret benzinmotor. Den kan køre op til 50 km på elektrisk kraft alene, og brændstoføkonomien er op til 50 km/l.