På det store internationale motorshow i Dubai finder man i disse dage en masse spændende nyheder, og en af disse er den nye McLaren 650S Spider. ”Ny?” tænker du så nok, og jeg kan godt forstå dig. Den traditionelle 650S Spider har nemlig været på markedet i over et år og kan ikke længere betegnes som værende ny, men det er denne ”special edition” til gengæld.
Den hedder ”Al Sahara 79” og er bygget af MSO, McLaren Special Operations, som har til formål at gøre din specifikke McLaren en smule mere eksklusiv, i det du selv kan vælge diverse farver og andet lækkert ekstraudstyr hos dem. På motorshowet i Dubai finder du denne nye special edition ved siden af den nye 570S Coupé og et eksemplar af den vilde McLaren P1.
Hvordan ser denne nye ”special edition” så ud, tænker du nok. Svaret er simpelt. Kig på billederne. For at gå lidt i detaljerne kan jeg nævne, at farven er hvid med et guldigt skær, og selve stilen der går igen over det hele på bilen, ja den er altså kommet af inspiration fra hele kulturen i Mellemøsten, hvor man fremadrettet vil finde dette eksemplar på vejene. Gemt i lakken finder du ligeledes partikler af 24-karats guld, derved det guldige skær.
Det er en cabriolet, og den aftagelige hardtop er udarbejdet i en ”gloss black” farve. Det er de store alufælge faktisk også, og det står super godt til den hvide farve over resten af karossen. Derudover finder du mange detaljer rundt omkring på bilen, som er udarbejdet i carbonfiber, og det er blandt andet frontdiffuseren såvel som den i bag. Inde i bilen finder du derimod elektrisk-justérbare sportssæder i sort og Almond-hvid læder, og på rattet lægger du igen mærke til, at du altså sidder i Al Sahara 79-versionen.
Det er nemlig også sort og hvidt, og det farvetema er altså ført ud igennem hele bilen.
Kræfterne til at drive bilen kommer fra den award-vindende 3.8-liters twinturbo V8, som vi kender fra 650S Coupé og Spider. Den producerer faktisk 650 hestekræfter ved 7.250 o/min. og et maksimalt drejningsmoment på 678 Nm, så du rammer 100 km/t fra stilstand på blot tre sekunder. Topfarten er nået ved 329 hestekræfter, og så begynder det altså også at gå ret stærkt.
McLaren 650S Spider Al Sahara 79 kan du finde på Dubai International Motor Show 10-14. november.