1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mustang med 850hk hylder Carroll Shelby
0

Mustang med 850hk hylder Carroll Shelby

Mustang med 850hk hylder Carroll Shelby
0
0

‘Friends of Caroll Shelby’ går sammen for at skabe en unik kompressorladet Mustang.

Der har været et væld af interessante biler på weekendens Pebble Beach Concours d’Elegance i Californien, og blandt dem var denne monstrøse, unikke Ford Shelby GT500 Mustang.

Skabt som en hyldest til den nu afdøde og storslåede Caroll Shelby, af en gruppe ved navn ’Friends of Caroll Shelby’ – en samling virksomheder der indbefatter Ford Motor Company og Shelby American.

Filantrop og enthusiast

Præsentationen af bilen falder sammen med 50 års jubilæet for Shelby Cobra, og bilen er baseret på en 2013 Shelby GT 500, der fra fabrikken har 662 hestekræfter.
En 4.0-liters Ford V8 motor sender kræfterne op på 850 hk takket være en kompressor fra Whipple.

Læs også:  BMW M5: Nu med M Hybrid-drivlinje og 727 hestekræfter

Den særlige Mustang har også et særligt bredt skørtesæt, med en særlig kølerhjelm der har de traditionelle blå og hvide striber, som det kendes fra Cobra-modellerne. Opgraderede bremser og 20-tommers fælge er også nyt, med bagdæk der måler hele 13” i bredden.

“Even at 89 years of age, Carroll was an inspiration to us all,” sagde Ford’s marketing og salgs vicepræsident Jim Farley. “The one-off car we have created represents the very idea he had about making the 2013 Shelby GT500 into a true Cobra.”

Det forventes at bilen vil blive solgt på auktion, og pengene doneret til velgørenhed som Shelby ville have ønsket det.

Sammen med den rullende hyldest til manden, har Ford omdøbt vejen der fører til deres udviklingscenter til ’Caroll Shelby Way’. Selv i en alder af 89 år, brugte Shelby flere timer bag rattet af den nyeste Shelby Mustang, som led i udviklingsarbejdet.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

tags: