Energy Motor Sport er en japanske niche tuningsvirksomhed, og heldigvis for det! Se bare denne BMW i8 de har lavet om…
I forvejen er BMW i8 en meget opsigtsvækkende bil, så vi troede det ville være svært at overgå det i forvejen futuristiske design, men vi tog grueligt fejl.
Måske ligner det verdens ondeste BMW i8, men vi kan højst sandsynligt blive enige om, at den ikke er speciel køn. Bodykittet er ekstremt aggressivt og inkluderer både de specielle sidespejle med carbon, en ny bagende, forkofanger og bagvinger. Fælgene er på 21”. Nårh ja, den kromfarvede folie gør det helt umuligt ikke at ryste på hovedet.
Motoren er fortsat den samme hybriddrivlinje, hvor den 1.5 liters tecylindrede turbomtor yder 231 hk, mens en elmotor leverer de sidste 131 hestekræfter. Topfarten er 250 km/t og 0-100 km/t klares på blot 4,4 sekunder.
Heldigvis er det endnu blot et koncept, men tuningsfirmaet har allerede døbt bilen BMW i8 Cyber Edition. Den endelige præsentationer finder sted i næste måned ved Tokyo Auto Salon.