1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Nu kan VW Polo erhverves til under 139.000 kr.
0

Nu kan VW Polo erhverves til under 139.000 kr.

Nu kan VW Polo erhverves til under 139.000 kr.
0
0

Volkswagen Polo er uden tvivl en af de mest succesfulde biler til dato, hvilket bl.a. er bevist med titler som Årets Bil i Danmark og Europa.

Volkswagen Danmark gør dog nu Poloen endnu mere attraktiv, da priserne bliver sænket og udstyrsniveauet forhøjet. VW Polo kan derfor nu købes fra 138.996 kr., hvilket er en reel prissænkning på 14.800 kr., hvis man sammenligner med den Polo 3-dørs, 60 hk og Trendline-udstyr.

Man har også tilføjet nye Trendline-motorer med 70 hk og en TSI-motor med 90 hk, som koster hhv. 153.495 og 164.997 kr. Begge priser er for 3-dørs modeller og er inklusiv easy-entry som standardudstyr.

Den økonomiske Polo BlueMotion som kører 30,3 km/l ved blandet kørsel er sænket til 173.997 kr., hvilket er en besparelse på 11.800 kr!

Læs også:  Skal din sommerbil, være den nye Mercedes-AMG SL?

Kigger man videre på Polo Comfortline med 90 hk TSI/TDI motor får man nu fem døre uden merpris, mens der også er tilføjet læderrat, læderbeklædt gearknop og håndbremsegreb samt skuffe under passagersædet.

Den sjove Polo GTI er også sænket med 10.000 kr., så den kan erhverves fra 319.995 kr. inklusiv Volkswagens effektive 7-trins DSG-gearkasse.

Du kan se hele det opdaterede Polo-program her.