1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Ny Audi RS3 med 367 hypper
0

Ny Audi RS3 med 367 hypper

Ny Audi RS3 med 367 hypper
0
0

Audi RS3 er tilbage med den stærkeste serieproducerede femcylindrede motor i RS historien!

Den femcylindrede turbomotor leverer en hæs og brølende lyd, medrivende omdrejningsvillighed og muskuløs kraft – sådan beskriver Audi selv den nye Audi RS3 Sportback.

Med 367 hestekræfter er den dog også særdeles potent, og det er højst sandsynligt ikke tilfældigt, at den har syv hestekræfter mere end Mercedes A45 AMG. Accelerationstiden er nu blot også 4,3 sekunder, hvilket er 0,3 sekunder hurtigere end forgængeren.

Vægten er også reduceret på trods af, at den nye RS3 har fået væsentlig mere udstyr. I alt vejer den 55 kilo mindre end forgængeren, hvilket bringer den samlede vægt ned på 1.520 kilo uden chauffør. Vægttabet skyldes primært den lettere MQB-platform RS3’eren også er baseret på.

Læs også:  Overvejer du en Elektrisk SUV, som din næste bil ?

Motoren har en volumen på 2.5 liter og et drejningsmoment på 465 newtomenter! Automatgearkassen er den syvtrins dobbeltkoblings S tronic, som nu sikrer endnu hurtigere skift end forgængermodellen. Kræfterne overføres til det permanente quattro firehjulstræk, der arbejder sammen med torque vectoring via en intelligent software og har en konsekvent opsætning, hvilket sikrer maksimal køreglæde.

I forhold til den almindelige Audi A3 Sportback er karrosseriet på RS3 Sportback sænket med 25mm.
Forakslens pinollejer, det progressive styretøj, den RS-specifikke sportsundervogn, de store bremser og den adaptive støddæmperregulering Audi magnetic ride (ekstraudstyr) har en RS-specifik opsætning. Som ekstraudstyr monterer Audi bremseskiver af kulfiberkeramik bag 19″-fælgene på forakslen – en nyhed i segmentet for kompakte premiumbiler.

Den nye topmodel i A3-familien lander hos forhandlerne til sommer. Premieren finder dog sted ved Geneve Motor Show til marts.