0
0
Maserati havde valgt Paris Motor Show til at vise deres nye GranCabrio MC, som er inspireret af GranTurismo MC Stradale.
Motoren er den samme 4,7 liters V8 med 460 hk og 520 Nm, som vi kender fra GranTurismo MC Stradale, men i stedet for x gearet har GranCabrio MC et lidt langsommere automatiske gear. Det betyder 0-100 km/t er klaret på 4,9 sekunder, mens topfarten er angivet til 289 km/t.
GranCabrio MC har også et stivere setup ved brug af andre dæmpere, mens enorme Brembo bremser efter sigende skulle kunne bremse MC’eren fra 100 km/t til komplet stop på 35 meter.
Man kan kende den nye Maserati på en ny for- og bagkofanger, luftindtag på kølerhjelmen, forlygter med LED-kørelys, bagspoileren, 20” alufælge samt den markante dobbeltudstødning.
tags:
Maserati GranCabrio