1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny KIA Sportage får lækkert interiør!
0

Ny KIA Sportage får lækkert interiør!

Ny KIA Sportage får lækkert interiør!
0
0

Vi kunne tidligere på ugen vise de første billeder af den nye Kia Sportage, og det udvendige design tyder lovende. Nu er de første interiørbilleder dog også offentliggjort, og her på redaktionen er vi ikke blevet skuffet.

Den nye Kia Sportage er blevet 40mm længere end den gamle model, hvilket betyder den nu måler 4.480mm. Akselafstanden er forøget med 30mm til 2.670mm, og dermed er der mere plads i kabinen. Hverken højde eller bredde er dog ændret.

Pga. Det nye design hvor fronten er 20mm længere og bagenden er 10mm kortere, har man fået et mere dynamisk design. Faktisk har Kia kunne vende dette til deres fordel, ved også at gøre den mere aerodynamisk.

Pladsen er både blevet forbedret for passagerne og bagagen. Bagagerummet måler nu 503 liter mod tidligere 465 liter, hvilket er en rigtig pæn forbedring.

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler

Komplet ny kabine

Kabinen er komplet ny, og vi tør godt sige, at den ser mere indbydende og førerorienteret ud. Designet er også blevet mere simpelt og elegant. Vi er faktisk ret vilde med det, men må også huske os selv på, at pressebillederne altid viser det ultimative, så der vil højst sandsynligt ikke komme mange Sportage-modeller i Danmark, med det interiør vi ser på billederne.
Infotainmentskærmen er enten en ny 7” eller 8”, men vi ved desværre ikke mere om systemet i skrivende stund.

Sportage vil blive tilbudt med både forhjulstræk og firehjulstræk, men det er selvfølgelig kun de større motorer, der bliver udstyret med firehjulstrækket, som typisk også bliver en bekostelig affære – både ved købspris og brændstoføkonomi.

Småkedelig motorisering

Motorudvalget forventes at blive nogenlunde det samme, som man finder i den nuværende udgave. Dog er der nu en 1.6 liters benzinmotor med turbo, som yder 177 hk og 265 Nm fra 1.500-4.500 omdr/min. Den potente 1.6 liters turbobenziner er dog også den eneste motor, som kan erhverves i kombination med den syvtrins DCT-dobbeltkoblingsgearkasse. De andre benzinmotorer inkluderer den 132 hestes 1.6 GDI.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

På dieselsiden finder man den velkendte 1.7 CRDi med 115 hk. Derudover er der en opdateret 2.0 med enten 136 hk og 373 Nm eller 184 hestes og 400 Nm.

Salget af Kia Sportage starter allerede i første kvartal af 2016.

tags: